200.000 PÅ VÆGTTAB VORES LIV
Det var først, da hun begyndte at arbejde med vaner frem for kostplaner, at tallene på badevægten begyndte at gå nedad – og blive der
Hjemme hos 34- årige Trine Sørensen er der ikke nogen madvarer, der er forbudt.
Hun har for længst også droppet idéen om at tælle kalorier, for selvom hun til daglig arbejder som økonomichef i et boligselskab, gider hun ikke blande unødvendigt forvirrende tal og regnestykker ind i sin kost. Til gengæld har hun den ene regel, at der altid skal være et grønt element på tallerkenen.
– Jeg har, som mange andre der ønsker at tabe sig, brugt alt for meget tid på at regne mit kalorieindtag ud, og jeg har nok brugt de første 200.000 kroner på at forsøge at tabe mig. Og det virkede jo også i korte perioder, men så sneg kiloene sig på igen. Så jeg havde brug for at gribe det anderledes an, siger Trine Sørensen, som bor i Halling lidt nord for Aarhus.
I dag er det fire år siden, at Trine Sørensen tog styring over sit vægttab, og de tre første år tabte hun i gennemsnit seks kilo om året.
– Jeg vejede 104 kilo, da jeg gik i gang, og jeg er lige ved at nå mit næste delmål, som er at veje 88 kilo til jul. Hellere mange små, men realistiske mål, så snubler man ikke i dem, siger hun.
Trine Sørensen har altid været stærk og i god form. Hun elskede at dyrke holdfitness og brugte meget tid på det. Derfor var det først, da vægten rundede 100 kilo, og de mange kilo begyndte at besvære hende, at hun slog bremsen i.
– I virkeligheden begyndte alarmklokkerne at ringe, da jeg passerede først 80 og så 90 kilo, og så spiste jeg på min usikkerhed, fordi jeg ikke var en succes. Derfor nåede jeg også op over 100 kilo, før jeg mærkede, at jeg var ved at miste en stor del af mig selv, simpelthen fordi jeg var blevet for stor.
En særlig bog blev en øjenåbner for hende: Morten Elsøes populære ‘ Slut med forbudt’ ændrede Trine Sørensens måde at anskue sit vægttab på.
– Min første reaktion var bare: ’ What’. Det var revolutionerende at tænke i vaner frem for kostplaner. At mærke sult og mæthed aktivt, og at det var okay at snacke og springe morgenmaden over, hvis man ikke havde lyst. Alle ved jo, at det er dagens vigtigste måltid, men det er det altså kun, hvis man er sulten – ellers er det blot unødvendige kalorier, siger hun.
Glad for spejlbillede
Det har været vigtigt for Trine Sørensen at have sig selv med hele vejen, og første skridt har været at anerkende, at et varigt vægttab tager tid:
– Succesraten bliver både mere overskuelig og lettere, når man sætter mange små, men realistiske mål for sig selv. Jeg vil hellere satse på to kilo ad gangen end fem kilo, for det er sat lavt nok til at lykkes.
Med vægttabet har Trine Sørensen fået den del af sig selv tilbage, overvægten havde taget fra hende.
Fem gange om ugen kan man finde hende i fitnesscentret, hvor hun blandt andet også er holdinstruktør på et crossfit- hold.
– Jeg slapper meget mere af i min krop, også selvom jeg ikke er helt tilfreds endnu. Når jeg ser mit spejlbillede, bliver jeg glad. For hende, der kigger tilbage, er i proces. Og om slutmålet så ender på 75 eller 80 kilo er lidt underordnet, for det ved jeg først, når jeg når den vægt. Og det tager den tid, det skal tage.
Alle ved jo, at det er dagens vigtigste måltid, men det er det altså kun, hvis man er sulten