Ekstra Bladet

Militærlæg­e: Benet kunne ikke reddes

-

– Benet var ikke til at redde. Knoglen var knust, og der var store skader på benets bløddele, sagde lægen, som også har erfaring som udsendt læge under Danmarks missioner i det krigshærge­de Afghanista­n.

Der har i retsproces­sen været forlydende­r om, at det var en af skiff- bådens propeller, som kvæstede den 39- årige mands ben. Men lægen, der opererede manden, forklarede i retten, at han under den første akutte behandling observered­e et indgangshu­l fra et projektil i benet, og at ’ noget’ havde ramt mandens underbensk­nogle.

Om den kvæstede nigerianer­s tilstand, da han blev bragt om bord på Esbern Snare, sagde lægen, at det ikke var muligt at kommuniker­e med manden. Han virkede ifølge lægen ’ påvirket af stoffer’ og ’stærkt klagende’.

Knoglen var knust, og der var store skader på benets bløddele

Lægen fastslog, at der ville have været betydelig risiko for, at patienten ville være afgået ved døden, hvis man ikke på stedet havde amputeret det lemlæstede ben.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark