Ekstra Bladet

INKOMPETEN­CE

- JOURNALIST RNALIST Uffe ffe Gardel ardel

Det fem dage lange nedbrud skyldes en serie fuldkomne tåbelighed­er hos Nets

I SOMMER gik NemID og MitID ned. Halvanden million danskere var i flere dage afskåret fra vigtige offentlige sites. Man kunne ikke få fornyet recepter på sundhed. dk. Man kunne ikke læse sin digitale post. Man kunne ikke underskriv­e købsaftale­r.

OGSÅ erhvervsvi­rksomheder var selvfølgel­ig ramt: Årsrapport­er måtte udskydes, og advokater kunne ikke arbejde, for domstolene­s fælles portal var også smækket i. Det har kostet os alle en del penge, og masser af tid.

HVAD VAR der dog sket – var det mon russiske hackere? Næh, nej. Det var ingen russisk forbrydels­e; det var hjemmegjor­t dansk idioti. Den var til gengæld i verdenskla­sse.

DET VISER sig nemlig, at det fem dage lange nedbrud skyldtes en serie fuldkomne tåbelighed­er hos Nets, det private firma, som politikern­e lader drive det digitalise­ringscirku­s, de samtidig tvinger danskerne til at deltage i.

’ DET ER nærmest et monument over inkompeten­ce,’ lyder dommen fra en itekspert til DR, som har undersøgt sagen. Hverken Nets eller regeringen havde åbenbart lyst til selv at fortælle, hvad der var foregået.

DET FORSTÅR man godt. Det viser sig nemlig, at Nets simpelthen havde givet fanden i flere sine egne sikkerheds­regler. Man havde for eksempel i to år ikke testet egne nødprocedu­rer – en slags digital brandøvels­e, der skal afholdes hvert halve år. I andre tilfælde havde man undervurde­ret risici og overset advarselst­egn. Nets har kort sagt ikke haft styr på sikkerhede­n i et vigtigt stykke dansk infrastruk­tur.

HVEM ER Nets? Det er et privat firma, som reelt har monopol. Det var engang ejet af banker i Danmark og Norge. Så blev det solgt til nogle kapitalfon­de for 17 milliarder kroner. De solgte tre år senere videre til nogle andre kapitalfon­de for det dobbelte beløb, og et væld af chefer i Nets fik helt uhyrlige bonusser. For to år siden blev Nets igen solgt, denne gang til Italien, og igen regnede det med bonusser. Den gamle topchef er blevet milliardær, og en mand, som i to et halvt år var kommunikat­ionschef, har tjent 35 millioner. Dem betaler kunderne, altså os.

OG SKIDTET virker ikke.

POLITIKERN­E MÅ reagere: Opgaven med NemID og MitID bør hurtigst muligt tages fra Nets. Det burde faktisk være sket for mange år siden. Vigtig dansk infrastruk­tur skal ejes af den danske stat, ikke være malkeko og kastebold for private kapitalint­eresser.

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Tåbelighed­er hos Nets betød, at vi i sommer i flere dage ikke kunne benytte os af NemID og MitID.
FOTO: JENS DRESLING Tåbelighed­er hos Nets betød, at vi i sommer i flere dage ikke kunne benytte os af NemID og MitID.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark