Ekstra Bladet

Skifter til konkurrent

DROPPER DR: Radiovært Christina Bjørn skifter P4 ud med Classic.fm allerede fra næste uge

- EMMA BUSK eb@ eb.dk

Hun har stået i front for blandt andet ’ The Voice’ og ’ Husk lige tandbørste­n’, men fra mandag er radioog tv- vært Christina Bjørn ikke længere ansat på DR.

Her indtager hun nemlig i stedet rollen som vært på Classic. fm, hvor hun skal guide lytterne gennem ’ Classic Formiddag’.

Det oplyser kanalen i en pressemedd­elelse.

39- årige Christina Bjørn har været på DR siden 2011, hvor karrieren har bragt hende forbi både radiokanal­erne P3, P4 og P7 Mix samt tv- kanalerne DR1 og DR Ultra.

En af branchens bedste

Senest har Christina Bjørn dog stået i spidsen for P4programm­et ’ Poptur’, der blev sendt over sommeren.

’ Christina Bjørn er en fantastisk dygtig og erfaren radiovært, som vi er stolte over at have fået med ombord’, siger Allan Tang, programche­f på Classic. fm, i pressemedd­elelsen og slår fast, at Christina Bjørn passer godt ind på kanalen.

’ Med ansættelse­n af Christina Bjørn får vi en af branchens absolut bedste musikformi­dlere og den knowhow, hun tilfører fra både DR og kommerciel radio og tv, gør hende helt unik for vores kanal’, siger programche­fen.

Musikken trækker

Christina Bjørn fortæller, at hun selv har valgt at forlade jobbet hos DR, fordi det store fokus på musik hos hendes nye arbejdsgiv­er har lokket.

’ Jeg er helt klart tiltrukket af kanalens stærke musikprofi­l og det enorme potentiale, Classic. fm har. Passionen har jeg tilfælles med lytterne, og jeg elsker dynamikken mellem nuet og nostalgien. Jeg glæder mig også til at bruge min erfaring fra tv- shows og live events, så vi kan komme ud og møde vores lyttere og opnå et endnu stærkere fællesskab’, siger Christina Bjørn i pressemedd­elelsen.

Classic. fm oplyser, at ansættelse­n af Christina Bjørn får betydning for stationens sendetider, så sendeflade­n fremover ser ud som følger: ’ Classic Morgen’ fra klokken 6 til 9, ’ Classic Formiddag’ fra klokken 9 til 12, ’ Classic Middag’ fra klokken 12 til 15 og ’ Classic Eftermidda­g’ fra klokken 15 til 18.

 ?? PRIVATFOTO ?? Ifølge Christina Bjørn betød det store fokus på musik hos hendes nye arbejdsgiv­er, at hun ikke var i tvivl om, at hun ville videre fra DR.
PRIVATFOTO Ifølge Christina Bjørn betød det store fokus på musik hos hendes nye arbejdsgiv­er, at hun ikke var i tvivl om, at hun ville videre fra DR.
 ?? FOTO: JAKOB JØRGENSEN ?? Christina Bjørn og Christian Fuhlendorf­f i front for ’ Husk lige tandbørste­n’ tilbage i 2012.
FOTO: JAKOB JØRGENSEN Christina Bjørn og Christian Fuhlendorf­f i front for ’ Husk lige tandbørste­n’ tilbage i 2012.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark