Ekstra Bladet

Kold jul i kongehuset

- CAROLINE H. BILSTRUP cbil@ eb.dk

Der er ikke ligefrem god stemning i den kongelige familie.

Det vurderer kongehusko­mmentator Kim Bach, efter at kongehuset onsdag offentligg­jorde den kongelige families juleplaner.

– Det er meget svært at forestille sig, at dronning Margrethe og prins Joachims familie ikke havde benyttet sig af den her gyldne chance for at være sammen i juledagene og sende et signal til verden om forsoning, hvis der havde været god stemning, lyder det fra Kim Bach.

Onsdag kom det frem, at dronning Margrethe bryder med traditione­n og fejrer jul på Djursland sammen med sin søster samt private venner frem for på Marselisbo­rg Slot, hvor hun ellers plejer at holde jul.

Samtidig kom det også frem, at kronprinsp­arret for første gang i fem år drager til Australien på juleferie, og at prins Joachim og prinsesse Marie tager på en ’ længe planlagt udlandsrej­se’. ’ D. K. H. prins Joachim og prinsesse Marie vil sammen med deres børn tage på en længe planlagt udlandsrej­se hen over julen,’ fremgår det på kongehuset­s hjemmeside.

Kaos i kongehuset

Og netop formulerin­gen ’ længe planlagt udlandsrej­se’ hæfter Kim Bach sig ved.

– Her var det vigtigt for kongehuset at nævne, at det havde været meget længe planlagt, fordi det kan signalere, at det så har været svært at aflyse, vurderer Kim Bach, der fortsætter:

– Det signal, man kan tolke ud af beskeden fra kongehuset, er, at stemningen ikke er blevet så god, at de kan være sammen. Det var ellers en oplagt og gylden mulighed for at lukke sagen og få lavet nogle fine billeder til Instagram.

Det danske kongehus har i længere tid befundet sig i det, som kongehusko­mmentator Kim Bach kalder ’ kaos’.

Uroen i kongehuset brød ud i lys lue, da dronning Margrethe tilbage i september valgte at strippe prins Joachims børn for deres titler som prinser og prinsesse.

Jeg har meget svært ved at se, det blive løst inden for den overskueli­ge fremtid

Det kommer i hvert fald til at vare længere end regeringsf­orhandling­erne

– Det er aldrig sjovt se sine børn på den måde blive gjort fortræd, lød reaktionen blandt andet fra prins Joachim til Ekstra Bladet, der mødte prinsen i Paris.

Og noget tyder på, at det er en konflikt som kongehuset tager med ind i 2023, vurderer Kim Bach.

– Det kommer i hvert fald til at vare længere end regeringsf­orhandling­erne. Jeg har meget svært ved at se det blive løst inden for den overskueli­ge fremtid, når de ikke kan finde ud af det, når de har chancen, afslutter Kim Bach.

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Der er endnu ikke borgfred i kongehuset, efter at bølgerne gik højt tidligere på efteråret, vurderer Ekstra Bladet kongehusko­mmentator.
FOTO: JENS DRESLING Der er endnu ikke borgfred i kongehuset, efter at bølgerne gik højt tidligere på efteråret, vurderer Ekstra Bladet kongehusko­mmentator.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark