Bussemand og bullshitbingo
Simon Kvamms såkaldte komediedrama er stadig sært umorsomt, men i anden sæson er der dog mere på spil for de idiotiske karakterer. En ondskabsfuld Finn Nørbygaard løfter serien halvt i mål
’ Guru’, efter idé af Simon Kvamm. Premiere i dag på DR1 og DRTV. På DR1 sendes serien som dobbeltafsnit tre fredage i træk klokken 21.25.
★★★☆☆☆
Igen, jeg elsker Simon Kvamm som komiker. Og som musiker.
Men ’ Guru’ er stadig ikke den syngende lårklasker, man turde håbe på, men mere en ’ linedans mellem humor og alvor’. Som den alsidige entertainer selv har formuleret det.
Det er nærmere absurd at overvære kontrolfreaken Anders Mertz glide endnu mere rundt i sit stort opsatte bullshitshow.
Nu under parolen ’ Gå sammen’, frem for ’ Gå selv’, inspireret af det danske landsholds bløde samhørighed. Kvamm er klædt ud med cykelairbag om halsen, fatbikemellem benene og en meget lille manbunpisk på toppen. Og i hånden selvfølgelig en spinat/ ingefær- detox i drikkedunk. Findes der en mere irriterende type?
Fisse- stemme
Det skulle da lige være den indfølende væbner Vandela ( Kirsten Lehfeldt), som kalder alle ’skat’. Og forsøger at hjælpe selvhjælpsguruen af med hans ’ fissestemme’ ved bogstavelig talt at sætte sig på ham.
Eller yogalæreren Sune ( Alexander Clement), der overflødiggør Anders Mertz på det latterlige ’ Lets Go Academy’. På et hippieargument om, at der ikke findes dårlige følelser, kun dårlig energi.
Netop Anders Mertz er så enerverende, at han er svær at holde af. Eller grine ad.
Faktisk er det eneste rigtig sjove den ekstremt dårlige kemi mellem Kvamms karakter og hans far, Erik, ’ Silkeborgs Jørn Utzon’. En snobbet patriark, der aldrig fortryder noget og derfor også gerne kalder en møgkusse for en ’ møgkusse’.
Grotesk karakter
Erik har gammelmandssukkersyge og opsøger sjovt nok sin søn for at få aktiv dødshjælp.
Deres anspændte far/ søn- forhold er så tragisk, at det er komisk. Finn Nørbygaard er sublim som arrogant rigmandsfar med en pædagogisk indsigt, der engang drejede sig om at få sønnike til at æde indtørrede bussemænd.
Faderkomplekser, selv af grotesk karakter, er nok mere genkendeligt for de fleste end seriens mere centrale coaching- halløj, som ærligt talt er så meget sidste årti.
Men o. k., ’ Guru’ er ét stort eksperiment’. Det siger Simon Kvamm selv, og det har DR åbenbart råd til. Det billiger jeg, værre er det, at det grødede plot får Danmarks sjoveste skuespillere til at fremstå som statister indkaldt af navn mere end af gavn.
Forventningens skuffelse
Frederik Cilius som sønderjysk buddha. Og Kasper Nielsen som en slags Klavs Bundgaard fra succes- podcasten ’ Undskyld, vi roder’.
Ja, undskyld, men ’ Guru’ roder. Fordi det ville være sjovere, hvis de sjove ikke spillede sjove. Forventningens glæde skal utro mod vanen modarbejdes. Derfor fungerer det så godt at modcaste Finn Nørbygaard som ond far.
Jeg tør godt afsløre, at opportunisten Anders Mertz mod slutningen træder i karakter som crazy guru. Dog bliver ingen klogere, hverken på eller foran skærmen. Alle er idioter, og det er jo en af tilværelsens mindst muntre erkendelser.