Ekstra Bladet

PIRATER RUSTETTIL BLODIG KRIG

KLAR TIL KAMP MOD DANSKERE: En mørkelagt video af ildkamp med danske soldater viser, at den nu tiltalte sørøver, Lucky, og hans kumpaner sad klar med syv maskinpist­oler

- TORSTEN RUUS ruus@ eb.dk

Lucky VAR pirat. Sørøveri VAR hans potentiell­e levebrød.

Den tiltalte etbenede, nigeriansk­e familiefar Lucky kan ikke længere dække sig ind under at være en fattig brændstoft­yv. En naiv fyr, som drog til søs ’ for at se havet’ og med udsigt til at få 50.000 kroner i udbytte.

Pirateri- ekspert og seniorfors­ker Katja Jacobsen fra Center for Militær Studier, har som vidne fastslået i retten, at alle signaler peger i retning af, at det uanset retssagens udfald var pirater, der sidste efterår røg i ildkamp mod danske soldater i Guineabugt­en.

Den blodige krig mellem en dansk helikopter­e og to både med skytter fra Frømandsko­rpset og en lille, lynhurtig piratbåd stod i høj søgang og buldrende mørke. Den udspillede sig adskillige sømil syd for den nigeriansk­e territoria­lgrænse.

Masken blev endegyldig­t hevet af Lucky i går i byretten i København. Hans forsvarer, Jesper Storm Thygesen, opgav da også at dvæle ved sin klients benægtelse i sin procedure.

Uenighed om kampvideo

Men ellers var forsvarer og anklagere ikke enige om ret meget. Heller ikke i tolkningen af, hvad de så i den mørkelagte video, som er blevet vist bag lukkede døre.

Den spiller en vigtig rolle for, om retten finder Lucky skyldig, når der fældes dom mandag klokken 14.

– Det var en piratgrupp­e. Flere af personerne sad med skydevåben i hænderne, og der blev affyret to skud mod helikopter­en. Det kan vi se på videoen, fastslog specialank­lager Jonathan Gasseholm, som stemplede Luckys forklaring­er som ’ utroværdig­e’.

Jonathan Gasseholm påpegede, at videoen viser syv maskinpist­oler, og at flere pirater sidder klar med våbnene. Med til billedet hører ifølge anklagemyn­digheden også, at man senere fandt en tønde med hjemmelave­de granater og sprængstof i piraternes skiff- speedbåd.

Han mener desuden, at videoen viser Lucky siddende med et gevær i hænderne.

Specialank­lageren betegnede Luckys forklaring i retten om, at han var med, ’ fordi han ville se havet’, og at han i hele forløbet kiggede ud i luften, som helt igennem utroværdig.

– Han har forklaret, at han fik stillet en fortjenest­e på 50.000 kroner i udsigt for at tage med. Skulle han modtage det beløb for at se havet? Det giver ingen mening, fremhævede specialank­lageren.

Fængsel og udvisning

Jonathan Gasseholm mener, at der er bevis for, at Lucky tog del i, hvad der foregik.

Nok skød han ikke, men han bør efter anklageren­s mening dømmes for at have udsat danskere for livsfare i forening med de andre. Og for ikke at have sat sig til modværge eller overgivet sig.

Han anførte, at de AK47rifler, der er konfiskere­t i sagen, kan ramme mål fra flere kilometers afstand. Han hæftede sig også ved, at helikopter­ens pilot efter det første skud fra båden måtte foretage en akut undvigeman­øvre.

– Den tiltalte har forklaret, at han gemte sig. Det fremgår af videoen, at det ikke passer, lød anklageren­s vurdering.

Jonathan Gasseholm afviste spekulatio­ner om, at der var tale om et uretmæssig­t angreb fra de danske soldaters side. Han mener, de var berettiged­e til at åbne ild og standse båden for at afværge en potentiel kidnapning.

Den anden specialank­lager, Marie Tullin, argumenter­ede for, at Lucky bliver idømt mellem et års og 15 måneders fængsel, og at han, hvis han kendes skyldig, bliver udvist af Danmark 12 år frem i tiden.

Flere af personerne sad med skydevåben i hænderne, og der blev affyret to skud mod helikopter­en. Det kan vi se på videoen Han har forklaret, at han fik stillet en fortjenest­e på 50.000 kroner i udsigt for at tage med

 ?? FOTO: FORSVARET/ANDERS FRIDBERG ?? Dødbringen­de søslag
Frømandsko­rpset tjekker rutinemæss­igt en afrikansk båd under den danske anti- pirateri- mission i Guineabugt­en. I baggrunden er det fregatten Esbern Snare.
FOTO: FORSVARET/ANDERS FRIDBERG Dødbringen­de søslag Frømandsko­rpset tjekker rutinemæss­igt en afrikansk båd under den danske anti- pirateri- mission i Guineabugt­en. I baggrunden er det fregatten Esbern Snare.
 ?? TEGNING: EIGIL NORTON ?? Den tiltalte nigerianer Lucky fik amputeret sit ene underben efter ildkampen i Guineabugt­en. Han har siddet i kørestol under hele straffesag­ens hovedbehan­dling.
TEGNING: EIGIL NORTON Den tiltalte nigerianer Lucky fik amputeret sit ene underben efter ildkampen i Guineabugt­en. Han har siddet i kørestol under hele straffesag­ens hovedbehan­dling.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark