Ekstra Bladet

Bange for at få røven i klaskehøjd­e

- CAROLINE H. BILSTRUP cbil@eb.dk

Hold da op, det er meget radikalt og synd at lukke hele julekalend­eren

TV 2’s beslutning om at fjerne ’ Alletiders julemand’ ærgrer både Jan Linnebjerg og Christiane Bjørg Nielsen, der spillede henholdsvi­s Pyrus og Kandis i flere af julekalend­erne.

– Jeg synes, det er ærgerligt, fordi det er en fed historie, siger Jan Linnebjerg, der først bliver bekendt med beslutning­en, da Ekstra Bladet ringer.

– Det er træls, at vi ikke kan vise noget, fordi vi er gået over en grænse, som vi ikke havde på det tidspunkt, tilføjer Jan Linnebjerg og fortsætter:

– Man er vel bange for at få røven i klaskehøjd­e, og det forstår jeg vel egentlig godt. Men jeg synes, at det er lidt mærkeligt, men sådan er tiderne, konstatere­r Jan Linnebjerg, der ellers havde glædet sig til at gense ’ Alletiders julemand’.

Kandis ærgrer sig

Også Christiane Bjørg Nielsen, der spillede karakteren Kandis, er ærgerlig.

– Hold da op. Det kommer helt bag på mig ... Det er meget radikalt og synd at lukke hele julekalend­eren, lyder det fra skuespille­ren, der fortsætter:

– Det er ærgerligt. Jeg kan godt forstå, at de ( TV 2, red) har nogle tanker om det, men vi må jo finde en måde at komme omkring de her ting på, så vi ikke står i en situation, hvor vi ikke kan vise halvdelen af vores kulturarv, siger Christiane Bjørg Nielsen.

 ?? FOTO: NORDISK FILM ?? I sangen ’Gi' mig guf og gi' mig godter’, som vises flere gange i julekalend­eren, danser børn, der er malet sorte i ansigterne, rundt klædt ud som flødebolle­r. Det har en seer kaldt for ’blackfacin­g’.
FOTO: NORDISK FILM I sangen ’Gi' mig guf og gi' mig godter’, som vises flere gange i julekalend­eren, danser børn, der er malet sorte i ansigterne, rundt klædt ud som flødebolle­r. Det har en seer kaldt for ’blackfacin­g’.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark