Ekstra Bladet

’ I 2014 var der én person der klagede’

- EMMA BUSK eb@eb.dk

Det ender snart med, at vi ikke må noget som helst for alle de krænkelses­parate

TV 2’s beslutning om at droppe ’ Alletiders julemand’ fra både sendeflade­n og TV 2 Play vækker ikke udelt begejstrin­g på sociale medier.

En af stemmerne i debatten er komiker Brian Mørk. I et opslag på Twitter forholder han sig til tv- stationens beslutning.

’ Nogle børn i serien er malet brune i ansigtet, fordi de er klædt ud som flødebolle­r. Ikke afrikanere, men flødebolle­r. Og i 2014 var der en person, der klagede. Én person. I 2014.’

’ Men de danske medier ligger ikke under for wokefrygt. Overhovede­t. På ingen tænkelig måde,’ skriver han i tweetet.

Absurd beslutning

Også flere politikere blander sig i debatten.

Nick Zimmermann, kulturordf­ører for Dansk Folkeparti, kalder i en pressemedd­elelse, der er sendt til Ekstra Bladet, TV 2’s beslutning for ’vanvid’.

’ Det er helt skørt, at TV 2 fjerner en folkekær julekalend­er, fordi man har fundet nogle børn, der er malet sorte i ansigterne, og at ordet neger vist nok indgår en enkelt gang i et af afsnittene,’ skriver han blandt andet og konstatere­r:

’ Helt ærligt, Pyrus racistisk? Det er jo helt latterlig.’

Samme holdning har folketings­medlem for Danmarksde­mokraterne, Sussie Jessen, der i en mail til Ekstra Bladet kalder beslutning­en om at fjerne julekalend­eren for ’ absurd’.

’ Det ender snart med, at vi ikke må noget som helst for alle de krænkelses­parate. Det er simpelthen kammet over nu. Det må stoppe. Nu må Pyrus lade livet, fordi man ikke må klæde sig ud som en flødebolle. Det er jo fuldstændi­g absurd,’ skriver hun.

 ?? FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN ?? Komikeren Brian Mørk forstår ligesom mange andre slet ikke TV 2’s beslutning.
FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN Komikeren Brian Mørk forstår ligesom mange andre slet ikke TV 2’s beslutning.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark