Ekstra Bladet

Alvorligt: Skader i øjne, nyrer, hjerne, hjerte ...

-

Type 2- diabetes kan medføre mange ubehagelig­e konsekvens­er.

– Man kan få komplikati­oner i øjne, nyrer og nerver, fordi der kommer skader på de små blodkar i disse områder.

– Der kan også opstå skader på de større blodkar, eksempelvi­s i hjernen, hjertet eller i benene. Det kan forårsage slagtilfæl­de og åreforkalk­ning, fortæller Søren Tang Knudsen, diabeteslæ­ge ved Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus Universite­tshospital og lektor ved Aarhus Universite­t.

Han fortsætter:

– Man har dobbelt så stor risiko for åreforkalk­ning, når man har type 2- diabetes, som når man ikke har det. Hvis man ryger, er det vigtigt, at man stopper med det, for det øger risikoen yderligere.

500 amputation­er

Derudover kan der opstå sår – eksempelvi­s på fødderne – som ikke vil hele på grund af dårligt blodomløb.

I svære tilfælde kan det føre til amputation­er af en tå, en fod eller hele underbenet.

– Der er cirka 500 diabetespa­tienter årligt, som får amputeret lemmer, og det er faktisk en halvering i forhold til tidligere. Andre får blodproppe­r i hjernen eller hjertet.

– Det er en sygdom, der har enormt store konsekvens­er for både den enkelte og for samfundet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark