Ekstra Bladet

'HJERTET PÅ HOLDET'

KASPER HJULMAND: Christian Eriksen har en fantastisk evne til at mærke spillet, og hvordan det udvikler sig

-

DOHA ( Ekstra Bladet): For 17 måneder siden vidste ingen, om han nogensinde kom til at spille fodbold igen.

Tænk lige ti måneder tilbage. Dengang vidste ingen, om han reelt kom tilbage på topniveau.

Men det gjorde han. Og det er sket med klasse og stil, selv om det er lidt vildt at tænke, at Christian Eriksens største drøm for 11 måneder siden var at spille VM.

Nu er han ikke bare tilbage. Han er i super form.

Han har taget fodboldver­den med storm og er i gang med sin tredje VM- slutrunde.

Han har leveret, hvad man må betegne som et sensatione­lt comeback til topfodbold, efter han kortvarigt var død og fik indoperere­t en hjertestar­ter, en ICD- enhed. Har givet genlyd

Men det comeback har givet genlyd. Først i Brentford, siden i Manchester United og ikke mindst på det danske landshold.

Christian Eriksen er på toppen af sin karriere, selv om han har passeret de 30.

Vigtigere end nogensinde for det danske landshold. Som kreatøren, omdrejning­spunktet og hjernen, der skal binde det hele sammen.

Eller som Kasper Hjulmand meget rammende siger:

– Christian er hjertet på vores hold. I spillet er han rytmen. Han har en fantastisk evne til at mærke spillet, og hvordan det udvikler sig.

– Christian fylder på en fodboldban­e, og så laver han de afgørende aktioner på den sidste tredje del af banen. Mit problem er, at jeg gerne vil have ham mange forskellig­e steder på banen, men han kan jo kun være ét sted, som Kasper Hjulmand formulerer det. Landskamp nummer 119

Mod Frankrig spiller Christian Eriksen sin landskamp nummer 119, hvilket kun er ti kampe færre end Peter Schmeichel­s rekord. Den når Simon Kjær nok først, men Eriksen har formentlig en længere landsholds­karriere foran sig.

Men Christian Eriksen skylder stadig at vise ved en VM- slutrunde, han er den verdenskla­sse kreatør, som vi har set siden hans comeback 26. februar for Brentford.

I 2010 var han kun 18 år og med for at lære, men fik alligevel en rolle ved slutrunden. For fire år siden i Rusland ramte han aldrig sit reelle topniveau i løbet af de fire kampe, Danmark spillede.

Og nu har begyndelse­n været lidt fesen mod Tunesien, men der er tid til at træde i karakter.

Kasper Hjulmand kan passende flytte ham væk fra kanten og tilbage i en central rolle, hvor han har mulighed for at udfolde sig bedst.

Selv om Eriksen har frihed til at bevæge sig, hvor han vil, så er han oftest bedst, når han optræder i en central rolle på midten.

Nu er det Eriksen- time for Danmark.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark