Ekstra Bladet

SÅDAN GØR DU DEN BEDSTE HANDEL MED DIN BRUGTE SMARTPHONE

GUIDE: Din gamle telefon er mange penge værd. Læs hvordan du får den højeste pris for den

- JOHN G. PEDERSEN, MEREMOBIL. DK FOTO RITZAU SCANPIX redaktione­n@ eb.dk

Kig dig omkring! Mon ikke der ligger en mobiltelef­on eller to og samler støv? Gamle telefoner er, hvis de er pæne og stadig fungerer, penge værd. I nogle tilfælde mange penge. Når vi køber ny telefon, er det ikke nødvendigv­is, fordi den gamle fejler noget – hvilket gør det endnu vigtigere at give den et nyt liv hos en anden ejer. Tilmed er det også godt for miljøet, at vi ikke smider noget væk, som stadig fungerer.

Det er også på brugtmarke­det, at du kan gøre en god handel, hvis du skal have en ’ ny’ telefon.

Selvom der er kommet en iPhone 13 Pro og iPhone 14 Pro, så fejler iPhone 12 Pro intet. Nyprisen for den model er, ifølge Pricerunne­r, omkring 8800 kroner.

Jeg har fundet iPhone 12 Pro ( 128 GB) til cirka 5000 kroner på DBA. Kunne man presse prisen ned på 4500 kroner, ville det være et forrygende godt køb.

Her finder du tips til, hvordan du sælger din brugte telefon til den bedste pris – og hvordan du køber en brugt smartphone uden at blive snydt.

 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark