Ekstra Bladet

Sælg til den bedste pris

-

Din gamle telefon er mange penge værd, også selvom dens software måske ikke længere kan opdateres. Den skal bare virke og være i pæn stand.

iPhone 7 er en af de telefoner, som ikke kan opdateres til den nyeste iOS-version, iOS 16. Men det betyder jo ikke, at telefonen ikke kan bruges. Det burde nok være muligt at hente mellem 500 og 1000 kroner på brugtmarke­det.

Nogle butikker har buybackord­ninger, hvor den gamle telefon indgår i handlen. Oftest kan dette dog ikke betale sig.

Den føromtalte iPhone 7 ( 128 GB) vil Humac for eksempel kun give 318 kroner for, hvis den vel at mærke er i rigtig god stand.

Jeg foreslår, at du selv forsøger at sælge telefonen.

Her er FEM TIPS til det gode salg:

STANDEN: Kig på telefonen, og vær realistisk. □n ramponeret telefon har dårlige vilkår på brugtmarke­det. Brugsridse­r er ikke et problem, men hvis skærmen er i stykker eller har været udskiftet på et uautoriser­et værksted, styrtdykke­r brugtprise­n. KLARGØRING: Rens telefonen med en fugtig fiberklud. Du må ❘KK□ bruge midler til vinduespol­ering eller brillerens. Disse produkter indeholder alkohol og kan ødelægge den overfladeb­ehandling, som skærmen har fra fabrikken. Rengør også tilbehøret.

FIND ÆSKEN: Pak alt det originale tilbehør pænt ned i kassen. Gerne manualer, klips til sim- kort, oplader, kabel, headset eller hvad der ellers fulgte med. □rstat aldrig tilbehøret med uoriginale alternativ­er – medmindre du gør opmærksom på det.

BILLEDER: Brugtsalgs­annoncen skal indeholde dine egne billeder – så flotte og tydelige som muligt. Gå tæt på detaljerne, men tag også oversigtsb­illeder. Husk at fotografer­e siderne, bagsiden og æsken med tilbehøret. Tag desuden et billede, hvor telefonen er tændt, så køberne kan se, at den virker. Skyd billederne i dagslys, men ikke i direkte sol. Vindueskar­men er et godt sted. ÆRLIGHED: Beskriv produktet præcist, og vær ærlig! Når det er sagt, er det jo en salgstekst. Du må gerne give den lidt gas med sætninger som, ’ Jeg sælger denne flotte og velholdte iPhone’, hvis det er tilfældet. Fremhæv alle de gode ting ved standen, tilbehøret, kvittering og eventuel ekstra garantiper­iode eller forsikring. Når en potentiel køber stiller spørgsmål, så svar oprigtigt og præcist.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark