- MAN BLIVER NOK VED MED AT TRO PÅ AT MAN KAN
I to et h halvtl å år h har Henning AndersenA d fraf AarhusA h haft demenssygdom. I al den tid har han også haft sit kørekort. Det er der dog ikke noget usædvanligt ved, fortæller flere eksperter
Det var ikke den besked, han havde regnet med at få. Tværtimod. Men der stod det sort på hvidt, og der var ingen vej udenom. ’ Du skal op til en ny, kontrollerende køreprøve’.
Beskeden kom fra Færdselsstyrelsen og tikkede ind i 75- årige Henning Andersens e- Boks for cirka tre måneder siden.
– Jeg gik helt i stå. Jeg kan godt køre bil, så jeg tænkte, ved Færdselsstyrelsen noget, jeg ikke ved?
– Og så besluttede jeg mig for, at jeg ikke længere vil køre bil, og at jeg heller ikke vil gå op til køreprøven, siger han.
Konen er uenig
Brevet fra Færdselsstyrelsen er endt i Henning Andersens e- Boks, fordi hans hjerne ikke er, hvad den har været.
For to et halvt år siden fik han nemlig konstateret vaskulær demens. En demensform, som blandt andet forkalker de små blodkar og kan give blodpropper. En demensform, som ifølge Henning Andersen endnu ikke har påvirket hans evner som chauffør.
Den betragtning er hans 73- årige kone, Bodil Andersen, enig i. Derfor har hun overtalt sin mand til at gå op til den kontrollerende køreprøve.
– Her i huset har vi en klar aftale om, at jeg siger til, hvis jeg synes, at Henning ikke længere kan køre bil. Jeg er ærlig, og jeg har endnu ikke oplevet en situation, hvor Henning har været forvirret, mens han kørte bil. Han har styr på det, siger Bodil Andersen.
En ny undersøgelse
I de to et halvt år der er gået, siden Henning Andersen fik konstateret demenssygdommen, har han haft sit kørekort. Da han fik stillet diagnosen, vurderede lægen nemlig, at han sagtens kunne beholde det.
Demenssygdomme har mange ansigter, og derfor er det ikke en selvfølge, at en demensramt får frataget sit kørekort på diagnosetidspunktet.
En spritny undersøgelse, som er udarbejdet af Alzheimerforeningen og YouGov, viser dog, at 58 procent af de adspurgte mener, at man bør få frataget sit kørekort, så snart diagnosen stilles. Det er et resultat, som Alzheimerforeningen finder foruroligende.
– Det må bunde i manglende viden om demenssygdomme. Jeg har kendskab til flere personer med en demenssygdom, som har kørt sikkert bil i flere år, hvilket har givet dem stor frihed. Det må altid være en individuel vurdering, siger Else Hansen, der er demensfaglig funktionschef i Alzheimerforeningen.
Hun bakkes op af Christina JensenDahm, afdelingslæge ved afdelingen for Hjerne– og Nervesygdomme på Rigshospitalet:
– Det er ikke sådan, at alle patienter, der har demens, har kørselsforbud. Der er mange nuancer i den sygdom, og man kan ikke skære alle demente over en kam. Der er nogle, der formentlig er lige så gode til at køre bil som dig og mig, men vi skal være opmærksomme på det løbende, fordi sygdommen udvikler sig. Der kommer en dag, hvor den demensramte ikke længere må køre bil, siger hun.
Forskellige symptomer
Henning Andersens vaskulære demensform har indtil nu ramt ham en smule sprogligt. Ifølge Christina Jensen- Dahm er det ikke et symptom, som kan påvirke hans kørsel.
– Nogle rammes primært sprogligt, og det påvirker ikke kørslen. Ved vaskulær demens kan man have en tilstand, der er ret stationær, og derfor kan det sagtens være, man kan køre bil, men det afhænger af symptomerne siger hun og fortsætter:
– Nogle demenssygdomme påvirker ens visuelle overblik, synet og hvor vågen man er. Hvis man udviser disse symptomer, er det ikke forsvarligt at køre bil. Ved nogle patienter kommer deres demenssygdom til udtryk i deres personlighed, så de bliver impulsive, hvilket også kan være et problem i trafikken, lyder det fra afdelingslægen.
Christina Jensen- Dahm fortæller også, at der er flere forskellige ting, man som pårørende kan holde øje med, når den demensramte sidder bag rattet. Heriblandt om personen kører for langsomt, er tøvende, farer vild på kendte steder og ikke er opmærksom på andre trafikanter.
Klar til at aflevere kortet
Lige nu ved Henning Andersen ikke, om dagen, hvor han skal aflevere sit kørekort, er lige rundt om hjørnet.
– Jeg håber, jeg består køreprøven. Det har stor betydning for mig at have mit kørekort, fordi min søn har muskelsvind. Han ringer nogle gange og har brug for min hjælp. Min kone kan tage om til ham, men hvis hun er i fitness eller sådan noget, kan hun jo ikke hjælpe, fortæller Henning Andersen.
Henning og Bodil Andersen har fra begyndelsen talt åbent og ærligt om Hennings diagnose. På trods af det finder de en tryghed i, at Henning Andersens læge hvert andet år skal vurdere, om han fortsat må sidde bag rattet.
– Man bliver nok selv ved med at tro, at man kan køre bil, så jeg kan godt forstå, at når man får sådan en sygdom, så skal man have styr på, om man nu også kan køre bil. Jeg kan mærke på mig selv, at hvis jeg bliver forvirret i trafikken, så afleverer jeg kortet lige på stedet, siger Henning Andersen.
Han venter lige nu på at få en tid til den kontrollerende køreprøve.
Der er mange nuancer i den sygdom, og man kan ikke skære alle demente over en kam Jeg kan godt køre bil, så jeg tænkte, ved Færdselsstyrelsen noget, jeg ikke ved