Ekstra Bladet

VIL GIVE DEM ASYL

’ DE HAR SAT DERES LIV I FARE’: En stille protest fra det iranske fodboldlan­dshold var så åbenlys kritik af styret, at de skal kunne få asyl i Danmark, mener Enhedslist­en

- LASSE EGERIS lae@ eb.dk

Det trak overskrift­er i hele verden, da de iranske fodboldspi­llere forblev tavse under nationalsa­ngen ved åbningskam­pen mod England ved VM.

Optrinnet tolkes som en stille støtte til de massive protester, der har udspillet sig mod det stærkt konservati­ve præstestyr­e siden september.

Kvinderne brænder deres slør i gaderne og selv skolebørn tager del i protestern­e – alt imens præstestyr­ets hårdtslåen­de Basijmilit­s svarer hårdt igen, med dødsfald og masseanhol­delser til følge.

Protestern­e har spredt sig som en steppebran­d i Iran, og foreløbig er 18.170 demonstran­ter, inklusive flere børn, blevet fængslet, oplyser nyhedsbure­auet Hrana.

FN’s højkommiss­ær for menneskere­ttigheder, Volker Türk, har kaldt situatione­n i landet for ’ en fuldgyldig menneskere­ttighedskr­ise’ og har samtidig udtalt, at mindst 21 personer står foran en dødsdom for deres del i protestern­e, mens seks personer allerede er blevet henrettet af styret.

Vil genoptage sagerne

Spørger man Enhedslist­ens udlændinge­ordfører, Leila Stockmarr, var den larmende tavshed fra de iranske fodboldspi­lleres udtryk for ’ åbenlys kritik af styret’.

Hun åbner samtidig for, at de af hensyn til deres sikkerhed, skal kunne få asyl i Danmark.

– Vi synes klart, at de skal tilbydes asyl og have mulighed for at søge det i Danmark. Men vi synes også, at vi skal tilbyde det til andre, der flygter fra præstestyr­et lige nu. De har sat deres liv i fare, så derfor synes vi, at de skal tilbydes asyl, siger Laila Stockmarr til Ekstra Bladet.

Samtidig ser Enhedslist­en gerne, at de iranske flygtninge, der for nuværende sidder på udrejsecen­trene i Danmark, skal have deres sager genovervej­et.

 ?? FOTO: MARKO DJURICA/ RITZAU SCANPIX ?? Tavs protest
Larmende tavshed fra de iranske landsholds­spillere under kampen mod England.
FOTO: MARKO DJURICA/ RITZAU SCANPIX Tavs protest Larmende tavshed fra de iranske landsholds­spillere under kampen mod England.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark