Ekstra Bladet

Eminente skurkeroll­er

-

Som skuespille­r hæfter kollegaen Lars Thiesgaard sig ved, at Stig Hoffmeyer havde en evne til at formidle sine figurers budskab på en helt særlig måde.

Som nævnt spillede han skurk som Scar i ' Løvernes Konge' og Frollo i ' Klokkeren fra Notre Dame'. Ligesom han også var den danske stemme bag professor Snape i ' Harry Potter'- filmene.

– Han havde en livskraft i sin stemme, den var meget levende. Han lavede Scar så godt, at Disney godkendte ham og skrev og spurgte, om han talte flere sprog, for de syntes, han var suveræn.

– Det er jo roller, hvor han skal finde det usympatisk­e frem. Men han formår at forklare figuren. Scar er jo jaloux og misundelig, og det er menneskeli­ge følelser, Stig formidler så flot. På samme måde med Frollo, der er så besat af Esmaralda, at han vil brænde hende på bålet. Han ender med at lave dem så godt, at vi forstår dem.

Men han var også den morderiske butler i ' Forbrydels­en 3'.

Og Lars Thiesgaard har et bud på, hvorfor Stig Hoffmeyer fungerede så godt i skurkeroll­er.

– Jeg tror man kan tale om mod- casting. På samme måde som når man caster sjove Ulf Pilgaard som morder i Nattevagte­n. For Stig var det sødeste menneske, og når en som ham skal spille det modsatte, så bliver det mere fængslende.

 ?? FOTO: TINE HARDEN / DR ?? På skærmen lagde Stig Hoffmeyer krop til den onde Niels Reinhardt i ' Forbrydels­en 3'. Med ryggen til ses Nikolaj Lie Kaas og Sofie Gråbøl.
FOTO: TINE HARDEN / DR På skærmen lagde Stig Hoffmeyer krop til den onde Niels Reinhardt i ' Forbrydels­en 3'. Med ryggen til ses Nikolaj Lie Kaas og Sofie Gråbøl.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark