Ekstra Bladet

’ Bagedyst’- finalist: Du skal skille dig ud

-

❘ 2019 bagte Victoria Askjær sig hele vejen til finalen af ’ Den store bagedyst’, men før hun nåede så langt, måtte også hun igennem den grundige castingpro­ces for at blive klar til programmet.

Hun fortæller dog, at hendes forløb var lidt usædvanlig­t, for hun søgte faktisk for sent. Men hun var så heldig, at hendes ansøgning blev taget med i næste års pulje. Her ville castinghol­det gerne se Victoria Askjær til casting, men da hun var blevet gravid, valgte hun at springe fra.

– Men så året efter igen kontaktede jeg selv Tina Bremer og sagde, at jeg gerne ville indlemmes i bunken, griner Victoria Askjær, da □kstra Bladet fanger hende over telefonen.

Aldrig skabet

Hun kan derfor ikke huske sin ansøgning i detaljer, men hun ved, hvilke ting der blev vægtet højt for, at hun blev en del af programmet.

– Jeg kan næsten garantere, at jeg har været tro mod mig selv, for det er jeg altid. Der har også været noget humor i den, men det er ikke noget, man behøver. Man skal være sig selv. Hvis man forsøger at passe ind i normen, skiller man sig ikke ud. Det må aldrig være skabet, man skal være sig selv – og det må gerne være lidt ’ekstra’, hvis man er det, siger hun.

– Hvordan skiller man sig ud?

– Jeg tror, det bedste, man kan gøre, er at være sig selv. Man falder igennem, hvis man ikke er sig selv fra start, for man bliver megapresse­t både i teltet og i castingen. Hvis du har udgivet dig for at være en joker- type og i virkelighe­den er pisseusikk­er, så bliver det afsløret.

Victoria Askjær pointerer, at det handler meget om personligh­ed. Din egen personligh­ed. Hun fortæller, at flere er kommet til casting uden at kunne bage, men har lært det undervejs i programmet.

– De kigger efter, hvem det er, danskerne kan forelske sig i. Hvem man kommer til at holde af på skærmen, så det skal skinne igennem.

– Hvordan oplevede du ’ Den indledende casting’?

– Det var pissesjovt og meget nervepirre­nde. Man sidder og kigger lidt på hinanden og tænker, hvem der mon kommer med. Man tænker, at nogle i det her rum kommer med i bagedysten. Jeg kom med, fordi jeg blandt andet her var helt ærlig og sagde, at jeg var skuffet, da jeg fandt ud af, at jeg begge gange skulle have drenge. Det var så ærligt, at det vakte deres interesse, fortæller Victoria Askjær.

Hun opfordrer samtidig ansøgere, der er nået så langt, til at tænke over, hvad de har på.

– Det siger meget, hvordan man præsentere­r sig. Jeg var i et full body- denim- suit. Det siger også noget om, at man har tænkt

over, hvordan man gør sig på tv.

– Hvordan greb du samtalen med casterne an?

– Jeg var jo alenemor til to drenge og studerende, og det var meget dét, det handlede om. Jeg fortalte, at jeg ville gøre noget for mig selv. At det var min tur til at skinne. Jeg har fået at vide efterfølge­nde, at det var dén historie, og at jeg turde sige, at jeg var skuffet over at få drenge, de fandt interessan­t.

Hvis man går videre fra ’ Den indledende casting’, mangler der kun ’Slutcastin­g’, hvor de endelige ti deltagere skal findes. Det foregår med et kamerahold i ryggen, og her giver Victoria Askjær sine sidste tips.

– Det handler om at snakke. Bare snak. Det nytter ikke noget, at man ikke vil snakke til kameraet, fordi man koncentrer­er sig om kagen, for så kommer man ikke med. De har brug for deltagere, der kan kommuniker­e til kameraet, både når det går godt, og når det går dårligt, slutter hun af.

 ?? ??
 ?? FOTO: DR ?? Nanna Gregori ( tv.) og Laura Aagaard Nielsen nåede finalen i årets udgave af ’ Den store bagedyst’, hvor det som bekendt var Klaus Andersen, der løb med sejren.
FOTO: DR Nanna Gregori ( tv.) og Laura Aagaard Nielsen nåede finalen i årets udgave af ’ Den store bagedyst’, hvor det som bekendt var Klaus Andersen, der løb med sejren.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark