SÅDAN GÅR DANMARK VIDERE
Selvom det blev til et umådeligt skuffende 2-1- nederlag til de regerende franske verdensmestre på det mærkværdige container- stadion 974, så er der ikke grund til at male fanden på væggen helt endnu.
Det er nemlig ikke helt umuligt – trods Danmarks ene point i Gruppe D – at sikre en billetten videre til knockout- fasen.
Det danske landshold skal dog under alle omstændigheder banke Australien i den sidste og altså nu altafgørende gruppekamp.
Sker det ... ja, så slutter Kasper
Hjulmand og co. på andenpladsen i Gruppe D med fire point og henviser dermed samtidig Australien til en bitter tredjeplads.
Men, men, men … hvis Tunesien skulle gå hen og skabe et mirakel mod de franske verdensstjerner, så har vi alligevel balladen.
For ender Anis Ben Slimane og resten af det tunesiske mandskab også på fire point, så vil nationen med den bedste målscore avancere.
Det er derfor tvingende nødvendigt, at den danske offensiv for alvor kommer i gang mod the Socceroos.
Som en lille krølle på halen kan der sagtens opstå den situation, at nationernes målscorer også er identiske, og så skal der ifølge reglementet først kigges på antal scorede mål. Derefter kaster man et blik på de indbyrdes opgør, og til sidst er det de såkaldte Fair Playpoint, der tages i brug.
Frankrig er med seks point desuden det første mandskab til at kvalificere sig til 1/8- finalerne.
Derfor kan lørdagens dobbelte målscorer Mbappé og de andre franske stjerner desværre tage det lidt med ro mod Tunesien.
af