Ekstra Bladet

Stopper favoritdræ­berne

-

Træerne vokser ikke ind i himlen for Saudi- Arabiens VM- mandskab.

Efter den sensatione­lle 2- 1- sejr over Argentina kom holdet ned på jorden igen, da det tabte til Polen.

Saudi- Arabien var ellers fint spillende og havde rigeligt med chancer til at komme på tavlen. Men Polens keeper, Wojciech Szczesny, strålede med blandt andet en dobbeltred­ning i forbindels­e med et straffespa­rk.

Profilerne Piotr Zielinski og Robert Lewandowsk­i scorede begge. SaudiArabi­en var bedst spillende i indledning­en, hvor man ud over et meget nærgående langskud fik fremprovok­eret tre tidlige advarsler til Polen.

Siden blev det mere jævnt, og i første halvlegs slutminutt­er kom dramaet.

Et flot udført angreb startede hos keeper Wojciech Szczesny og endte med, at Lewandowsk­i akkurat holdt bolden inde på baglinjen og lagde den til rette for Piotr Zielinski, der huggede Polen på 1- 0.

Uenig med VAR

Kort efter gav dommer Wilton Sampaio mulighed for en hurtig udligning, da han efter en tur ved VAR- skærmen mente, at Krystian Bieliks berøring på Saleh Al

Shehri var nok til et straffespa­rk.

Det var Polen uenig i, og derfor var jublen også markant, da Szczesny dykkede ned og parerede Salem AlDawsaris forsøg og på riposten overgik præstation­en med en utrolig refleksred­ning med fingerspid­serne.

Anden halvleg var generelt meget livlig.

Både Arek Milik og Lewandowsk­i ramte siden træværket for Polen, og Abdulelah Al- Malki headede i den anden ende snert forbi, inden kampens anden scoring omsider kom efter 82 minutter.

En stor saudiarabi­sk fejl forærede Lewandowsk­i en åben mulighed, og så scorede den polske målmaskine karrierens første mål ved en VM- slutrunde.

Ritzau

 ?? FOTO: ODD ANDERSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Wojciech Szczesny stod en stor kamp for Polen.
FOTO: ODD ANDERSEN/ RITZAU SCANPIX Wojciech Szczesny stod en stor kamp for Polen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark