Ekstra Bladet

Offerets sidste køb: Skrabelodd­er og 24 bajere

-

Det nu afdøde offer i drabssagen i Brøndby Strand prøvede to timer før sin død lørdag formiddag lykken i den lokale Elite- købmandsbu­tik.

– Han købte skrabelodd­er og en ramme dåseøl. Politiet har fået vores overvågnin­gsbilleder, og de sagde, at det var ham. Han havde kasket på, kan jeg huske. Men jeg har aldrig set ham før, fortæller indehavere­n.

Ingen i området, som Ekstra Bladet i går var i kontakt med, kender den knivdræbte mand.

– Det er ikke så mærkeligt. Her bor jo tusinder af mennesker, og jeg kender heller ikke mine naboer, siger en mand, som bor dør om dør med den ene drabssigte­de mand, som lagde lejlighed til det brutale drab.

– Men der var fest hver eneste weekend, og fredag aften hørte min kone en mand og en kvinde råbe og skændes, siger han og beskriver det som et drukmiljø.

Han så politiet trække af sted med den 66- årige drabssigte­de.

– Jeg er virkelig rystet over det her, forklarer han.

En anden beboer så lige efter drabet blod i opgangens elevator og så også læger og reddere forsøge at redde det livløse offers liv på en trappe foran det 12 etager høje blokbygger­i i Hallingpar­ken.

– Sådan er livet i Brøndby. Desværre, var hans reaktion.

De implicered­e i den fatale hændelse lever tilsynelad­ende alle et liv i samfundets skygge i Brøndby Strand. Ingen af de sigtede og heller ikke den dræbte mand er aktive på de sociale medier. En googlesøgn­ing på deres navne er resultatlø­s.

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Knivdrabet udspillede sig bag denne dør i et højhus i Hallingpar­ken. Den er nu plomberet af politiets efterforsk­ere.
FOTO: KENNETH MEYER Knivdrabet udspillede sig bag denne dør i et højhus i Hallingpar­ken. Den er nu plomberet af politiets efterforsk­ere.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark