Ekstra Bladet

UHYGGELIG LISTE

BEFRIET UKRAINER ER IKKE I TVIVL: De lokale myndighede­r er overbevist­e om, at russerne på forhånd vidste, hvem der ville samarbejde, og hvem der var en trussel

- TEKST OG FOTO: STEFAN WEICHERT redaktion@ eb.dk

UKRAINE ( Ekstra Bladet): Kampene omkring byen Snihurivka var voldsomme i starten af den russiske invasion, fortæller 33- årige Denys Darbinyan til Ekstra Bladet.

Han var i byen, da russerne kom væltende, og han blev taget til fange, da russerne overvælded­e de ukrainske styrker.

Byen er igen i dag under ukrainsk kontrol, efter at den store ukrainske modoffensi­v i det sydlige Ukraine har været i stand til at presse russerne væk.

Denys Darbinyan viser Ekstra Bladet området, hvor kampene var hårdest. Mange huse står tilbage som ruiner.

– De kom ind i den kælder, hvor vi gemte os, iført masker og med deres våben hævet. Vi viste vores pas, og de sagde, at de kiggede efter nazister og våben, forklarer Denys Darbinyan, der efter afhøring fik lov til at gå og forlod byen en måned efter.

Ville have navne

Han er overbevist om, at russerne allerede på forhånd havde lister klar med folk, som de vidste var en trussel. Derudover var de hurtige til at sætte en administra­tion op.

– De kom for eksempel til min brors hus, da de ville have fat i ham. De havde navne, som de ville have fat i. Det var aktivister, patrioter. De folk, som de var overbevist om arbejdede for at hjælpe Ukraine. Jeg er sikker på, at de havde en liste klar, siger han.

– De vidste også, hvem de skulle prikke på skulderen, hvem der ville samarbejde med dem. Mange sagde ja

til jobbet og fik arbejde i administra­tionen, siger Denys Darbinyan, der siden har fået job i byens administra­tion, efter at Ukraine igen har fået kontrol med Snihurivka.

Sat op på rekordtid

Det hele virkede enormt koordinere­t, forklarer De

nys Darbinyan. Russerne tog kontakt til alt fra lokale politikere til skolelærer­e, som de kunne bruge, og som de troede ville støtte Rusland.

Nogle blev en del af de russiske hær, andre fik job i administra­tionen, og atter andre fik ordre til at hjælpe med at skaffe mad og vand.

– Nogle ville samarbejde af deres egen vilje. Andre fik gode økonomiske tilbud, mens nogle blev truet til at hjælpe russerne, siger Denys Darbinyan, der mener, at russerne vidste præcis, hvordan de skulle gribe de forskellig­e personer an.

Der er også rygter om, at der blev indrettet flere celler i Snihurivka til dem, som russerne ville afhøre. Denys Darbinyan siger, at myndighede­rne allerede har mange historier om folk, der er blevet tortureret af russerne eller dræbt.

Det kan Ekstra Bladet dog ikke bekræfte.

– Det er 100 procent sikkert, at russerne allerede havde aftaler med folk på forhånd, som ville samarbejde og give dem informatio­ner. Jeg er slet ikke i tvivl, siger Denys Darbinyan.

– Hvordan ville de ellers vide præcis, hvem de skulle have fat i med navns nævnelse?

De kom ind i den kælder, hvor vi gemte os, iført masker og med deres våben hævet

Turde ikke blive

Jagten er nu gået ind på dem, der har samarbejde­t med russerne.

Denys Darbinyan fortæller, at myndighede­rne forsøger at finde frem til folk ved at snakke med de lokale og søge på internette­t.

Mange forlod byen, da russerne trak sig tilbage, da de ikke turde blive tilbage vel vidende, at alle ville vide, at de arbejdede for russerne, mener Denys Darbinyan.

 ?? ?? De lokale i Snihurivka forsøger at komme tilbage til hverdagen, efter at den ukrainske hær har jaget russerne ud af byen. Kold krig
De lokale i Snihurivka forsøger at komme tilbage til hverdagen, efter at den ukrainske hær har jaget russerne ud af byen. Kold krig
 ?? ?? Denys Darbinyan er sikker på, at russerne på forhånd vidste, hvem der var fjender, og hvem der var venner.
Denys Darbinyan er sikker på, at russerne på forhånd vidste, hvem der var fjender, og hvem der var venner.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark