Ekstra Bladet

Fanden hytter sine

-

Hvad er det dog for politikere, vi har?

Nu har Folketinge­t ophævet Morten Messerschm­idts immunitet for at kunne behandle forseelser, der virker som bagateller i forhold til flere andre politikere­s forseelser. Vi har jo endog haft ministre, der har brugt kreditkort­et uretmæssig­t, uden at der er sket noget ved det. Hvorfor så Morten Messerschm­idt? Er det bare, fordi han ikke er minister?

Det samme gjaldt Inger Støjberg, der måske nok fejlede rent lovmæssigt, men ret beset ikke gjorde andet, end hvad enhver forældre ville have gjort for at beskytte sine piger.

Mette Frederikse­n har handlet uden lovhjemmel i minksagen og undskylder sig med, at ’det vidste hun ikke noget om’, og det får pudsigt nok ingen konsekvens­er for hende, hvorimod hun sender aben videre og ofrer andre ministre, der må fratræde. Der bliver ryddet op og slettet omkring hende, så hun fremstår ’ ren’!

Vi andre lever efter lovgivning­en, og at man hæfter uanset hvad. Jeg mener, at ministre skal gå foran og statuere det gode eksempel. Havde det været en af os andre, havde vi stået problemer til halsen.

Så er der sagen om kvotefiske­ren, der blev dømt ved to instanser til 54 millioner kroner for så til slut at blive frikendt.

Ja, ja! Fanden hytter sine. Men hvordan skal vi dog kunne stole på vore dommere og politikere? De er jo fuldstændi­g utroværdig­e.

Knud- Erik Gaardsted Sunds

 ?? FOTO: NIELS HOUGAARD ?? Læseren mangler tiltro til lovgivende og dømmende magter.
FOTO: NIELS HOUGAARD Læseren mangler tiltro til lovgivende og dømmende magter.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark