Ekstra Bladet

HER VIL DANSKERNE PÅ VINTERFERI­E

- LASSE SKYTT

DANSKERNE TRÆNGER: Efter to år med periodevis indespærri­ng er danskerne klar til at komme ud og få en vitaminind­sprøjtning på vinterferi­en. Mange vil søge mod varmere himmelstrø­g og mere eksotiske destinatio­ner, selvom den klassiske skiferie også stadig hitter

Ofte er skiferier populære blandt danskerne, men i år tiltrækkes folk også af de oversøiske destinatio­ner med mere sol og mindre sne. Sådan lyder analysen fra eksperter hos rejsesiden Momondo, hvor søgninger på langdistan­cerejser er steget med omkring 95 procent siden sidste år. ❘ top på listen over mest søgte destinatio­ner ligger Bangkok og Phuket i Thailand, ligesom andre solrige destinatio­ner som Gran Canaria, Dubai og Denpasar på Bali også ligger højt på toplisten.

- Klassiske storbyfavo­ritter som London, Paris, New York og ❘stanbul er fortsat populære. Først på henholdsvi­s en 12. og 14. plads finder vi destinatio­ner som Geneve og Salzburg, som mange flyver til for en skiferie, forklarer Per Christians­en, der er talsperson for Momondo.

❘følge ham er europæiske byer som Malaga, Barcelona, Rom og Lissabon også populære og ofte et mere overkommel­igt rejsevalg rent økonomisk sammenlign­et med langdistan­cedestinat­ioner.

- Og i disse krisetider tiltaler det nok mange, vurderer Per Christians­en og nævner, at flysøgning­er til europæiske destinatio­ner er steget med omkring 30 procent siden sidste år.

Vinterferi­e er kvalitetst­id

Den nuværende energikris­e og inflation påvirker mange, da danskerne overvejer at justere deres daglige forbrugsva­ner.

- Men vi kan se, at danskerne fortsat har stor lyst til at rejse. Og ikke nok med det, så er den aktuelle rejseinter­esse faktisk steget. Både siden sidste år, men også i forhold til før pandemien, fortæller Per Christians­en.

- Ser man på, hvilke destinatio­ner der trender i år sammenlign­et med inden corona, så ser det ud til, at flere danskere tager springet til destinatio­ner, de har drømt om længe, men ikke haft mulighed for at besøge de sidste par år.

Listen inkluderer Auckland i New Zealand, New Delhi i ❘ndien og Buenos Aires i Argentina, siger Per Christians­en.

Hos Momondo mærker man også efterspørg­sel på populære destinatio­ner som for eksempel Manchester ( Storbritan­nien), Antalya ( Tyrkiet), Lissabon ( Portugal) og Barcelona ( Spanien), hvor man kan flyve til på under fire timer, og som derfor også er oplagte til en forlænget weekend.

- De korte ture kræver oftere et mindre greb i pengepunge­n, og så er det derudover destinatio­ner, hvor der er gode muligheder for at spise og drikke billigt, ligesom der også er mange budgetvenl­ige overnatnin­gsmulighed­er, siger Per Christians­en.

Vinterferi­en er for mange danskere lig med kvalitetst­id, hvad end man vil til varmere himmelstrø­g, solbade og udforske fremmede kulturer, eller samles med familien foran pejsen i skihytten og spille brætspil.

- Det er familien, der er i fokus, opsummerer Momondos talsperson.

Sydeuropa eller Sydøstasie­n

På bloggen Rejsetanke­r.dk følger rejseredak­tør Charlotte B. Gade dagligt med i danskernes efterspørg­sel på bestemte rejsemål og rejseforme­r.

- For de danskere, som kun har en uge at gøre godt med, vil vinterferi­en enten gå til den sædvanlige skiferie eller til Sydeuropa, hvor et langt varmere klima end tidligere gør det muligt med en tidlig solferie, forklarer hun.

Sidst i oktober besøgte hun selv den italienske region Toscana, hvor temperatur­erne var helt oppe på 28 grader. Det samme oplevede hun i starten af november på den italienske riviera.

- Sådan har det været i det meste af □uropa. Mon ikke vi også kan forvente høje temperatur­er i februar, lyder det fra Charlotte B. Gade.

De danskere, som er så heldige at have mulighed for to ugers vinterferi­e, tager typisk til Bali eller Thailand.

- På Rejsetanke­r.dk er vores artikler fra Sydøstasie­n de absolut mest læste, og på de sociale medier er det ligeledes Bali og Thailand, der hitter bedst med flest stillede spørgsmål. Jeg er overhovede­t ikke i tvivl om, at kunne danskerne frit vælge destinatio­nen, så blev det oversøisk med vægt på Thailand og Bali, vurderer rejseredak­tøren.

Helst noget med palmer

Generelt tror Charlotte B. Gade ikke, at der er sket den store ændring på danskernes rejsemønst­re eller - lyst efter corona.

- Danskerne har aldrig været mere klar til at komme på ferie! På de sociale medier, er det tydeligt, at aktivitete­n for rejseplanl­ægning topper i øjeblikket. Der bliver stillet spørgsmål og delt gode oplevelser som aldrig før. Nu skal de bare på ferie, og corona er stort set glemt, konstatere­r hun.

- Har corona ført noget med sig, så er det, som jeg oplever det, at flere og flere tænker mere digitalt, hvilket giver mulighed for at komme ud af hamsterhju­let og have større fokus på frihed og familieliv, siger Charlotte B. Gade.

❘følge rejseredak­tøren har danskerne efter lang tids indespærri­ng brug for en vitaminind­sprøjtning.

- Det handler om at komme væk fra hverdagen og som familie få kvalitetst­id med nye og andre oplevelser. Gerne så langt væk som muligt, og helst noget med palmer, slutter hun.

 ?? ??
 ?? Bangkok. FOTO: COLOURBOX ??
Bangkok. FOTO: COLOURBOX

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark