Ekstra Bladet

OPLEV SMUKKE CUBA FØR DET ER FOR SENT

Hvis du vil nå at have en bid af den ægte, cubanske vibe, skal du skynde dig at rejse dertil, lyder det. Her guider vi dig til nogle af de mest fantastisk­e områder på Cuba, som du ikke har lyst til at gå glip af

- TEKST & FOTO: SOPHIE SCHOU JENSEN

Gademusika­nter spiller op til den traditione­lle, latinameri­kanske dans, salsa. De ikoniske amerikaner­biler står side om side i alverdens farver. På hvert gadehjørne sælges der cubanske cigarer. Og hvis du sipper blot en enkelt mojito eller to, kan du være helt sikker på, at du kan mærke drinken sprede sig i hele kroppen. De cubanske bartendere sparer nemlig ikke på den verdensken­dte Havana Club Rom. Cubas hovedstad, Havana, og særligt den gamle bydel, La Habana Vieja, har en helt speciel stemning, som er svær at finde lignende andre steder. Det samme gør sig gældende i mange andre cubanske byer, som emmer af tidløs charme.

❘ mere end et årti har det dog lydt, at du skal skynde dig, hvis du vil nå at opleve det autentiske Cuba. Her får du et lille indblik i, hvad det er, der gør Cuba så speciel, og et bud på, hvad Cuba- elskere er bange for en dag vil forsvinde.

Historiske og hippe Havana

Pastelfarv­erne er falmende på de forfaldne bygninger, som trænger til en kærlig hånd. Gaderne er smalle, brostensbe­lagte og relativt beskidte. På trods af det er Havana smuk både udenpå og indeni. □n klassiker i Old Havana er at gå i den berømte forfatter □rnest Hemingways fodspor og besøge det laksefarve­de hotel Ambos Mundos. Det var hans foretrukne. Nyd også en mojito på hans yndlingsba­rer, □l Floridita og La Bodeguita del Medio, der stadig eksisterer for at holde mindet om ham i live. Nogle af Havanas flotteste bygninger er Cubas tidligere regeringsb­ygning, □l Capitolio, og katedralen. ❘ den gamle bydel finder du også havneprome­naden, Malecón. Du må ikke snyde dig selv for at bevæge dig ud af Old Havana og besøge den nyere og mere moderne bydel, Vedado. Bydelen huser blandt andet det populære kulturhus Factoria de Arte Cubano, som rummer kunst, film, koncerter og farverige drinks.

Dans til den lyse morgen

Det er som om, byen sover dagen lang. De smalle gader ligger øde hen og de eneste cubanere, du møder på din vej, er gadesælger­e. Men så snart solen går ned, bevæger de lokale sig ud i den lille by Trinidad. Musikken spiller for fuld udblæsning, cubanerne byder op til salsa og den ene flaske rom efter den anden åbnes på spillested­erne. Disco Ayala, som ligger i en grotte, er anderledes og hip og skiller sig i den grad ud fra mængden. Trinidad, der ligger centralt på Cuba, er én af de smukkeste og mest autentiske byer på den caribiske ø. Byen er så unik, at den i 1998 blev optaget på UN□SCOs Verdensarv­sliste. □t stykke udenfor byen finder du hvide sandstrand­e, rørsukkerp­lantager og nationalpa­rker med smukke vandreture og vandfald.

Dalen, hvor cigarerern­e bliver til

Han har gjort det tusindvis af gange før. Tobaksblad­ene ligger sirligt ved siden af hinanden i forskellig­e lag. Han ruller dem langsomt sammen, så bladene formes til en cigar. Hans hud er solbrun og vidner om, at meget af hans tid foregår i tobaksplan­tagerne. De ligger i Viñalesdal­en, som er omkranset af kalkstensb­jerge og huser den lille by af samme navn. Én af de foretrukne beskæftige­lser for turister i området er en dag på hesteryg, hvor turen går til drypstensh­uler, tobaksplan­tager og bjerget med det store vægmaleri.

Helt tæt på de venlige cubanere

’Cómo estás’, spørger en midaldrend­e mand, som er iført en hvid undertrøje. Han har lige åbnet døren op til sit hjem for en håndfuld turister. De skal bo hos ham og familien. Hotellerne på Cuba er for længst begyndt at skyde op. Mange cubanere holder dog fast i traditione­n og den gode indtægtski­lde, hvor de indlogerer turister i deres eget hjem. ’Casa Particular­es’ kaldes det. Det giver også besøgende mulighed for at komme helt tæt på den cubanske befolkning, som må være blandt hovedårsag­erne til, at det caribiske land er så unikt, som det er. Skynd dig at tage til Cuba, før det er for sent. Vil det mon også lyde sådan de kommende årtier? Og hvornår er det for sent? Det er svært at svare på. Èn ting er dog sikkert. Cuba er en fantastisk lille perle i det caribiske hav, som bør ses, høres, mærkes og opleves.

 ?? ?? Cubanerne er alment kendt for at være et venligt folkefærd.
Cubanerne er alment kendt for at være et venligt folkefærd.
 ?? ?? De klassiske amerikaner­biler er noget, man ofte ser rundt omklring på Cuba.
De klassiske amerikaner­biler er noget, man ofte ser rundt omklring på Cuba.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark