Ekstra Bladet

HIDS JER NED

- JOURNALIST RNALIST Uffe ffe Gardel ardel

POLITIKERE TIL BÅDE højre og venstre er i disse dage rasende på færingerne og deres regering. Tænk, her midt i Ukraine- krigen har Færøerne tilladt sig at indgå en fiskeriaft­ale med Rusland – russiske fiskerbåde får lov at fiske laks i færøsk farvand, mens færøske fiskere kan fiske torsk i Barentshav­et.

HVAD ER DET for noget? Ved færingerne ikke, at vi har krig, lyder det nærmest i samklang fra SF’s Karsten Hønge og de konservati­ves Rasmus Jarlov. Eksperter og kommentato­rer bakker op og taler om et uheldigt signal om manglende sammenhold i Vesten. Vi gætter på, at der også skæres tænder på nogle ministerko­ntorer.

DET ER DA OGSÅ fristende at blive sur på færingerne, der jo ikke er medlem af EU, og som heller ikke efter 2014 tilslutted­e sig EU’s sanktioner og derfor lystigt kunne blive ved med at sælge fisk til russerne – i modsætning til Norge.

TIMINGEN ER heller ikke god. Aftalen blev underskrev­et samtidig med de hidtil værste russiske angreb mod Ukraines kraftværke­r. Millioner af ukrainere sidder i dag og fryser i mørke, mens russiske fiskerbåde kaster nettet ud i rigsfælles­skabets farvande.

MEN DE VREDE danskere burde hidse sig ned. Færingerne overtræder ingen love. De bryder ingen sanktioner. Det er heller ikke en ny aftale. Den har eksisteret siden 1977, men skal fornys hver år.

FÆRØERNE KUNNE selvfølgel­ig have droppet aftalen for at holde sig gode venner med Danmark. Men siden 1977 har man investeret milliarder i skibe og fabrikker beregnet på torsk fra Barentshav­et. De ville gå tabt. Øerne ville miste fem procent af bruttonati­onalproduk­tet. Danmark er ikke i nærheden af sådan et tab. Så måske vi skulle stikke piben ind.

VI KAN IKKE engang tage os sammen til at øge forsvarsud­gifterne til det, vi har lovet Nato. Danmark gør ikke nogen markant indsats for skrappere sanktioner. EU har ikke indført totalforbu­d mod eksport til Rusland og bliver ved med at købe russisk naturgas. Ikke engang et symbolsk prisloft på russisk olie har EU kunnet blive enig om.

EU ELLER NATO har heller ikke lyst til at intervener­e i krigen. Man tør ikke engang levere de Patriot- missiler og moderne kampfly, som Ukraine har tigget og bedt om siden foråret.

ALT DETTE VILLE faktisk kunne forkorte krigen. Fiskeriaft­alen vil derimod næppe forlænge den med så meget som en time. Kritikken af Færøerne fremtræder derfor som hykleri, der skal dække over eget fedtspil. Så længe vi ikke selv vil gøre mere, skal vi holde inde med Færøerne- bashingen.

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil

 ?? FOTO: KIM AGERSTEN/ RITZAU SCANPIX ?? Færøernes fiskeriaft­ale med Rusland vil næppe forlænge krigen i Ukraine med så meget som en time.
FOTO: KIM AGERSTEN/ RITZAU SCANPIX Færøernes fiskeriaft­ale med Rusland vil næppe forlænge krigen i Ukraine med så meget som en time.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark