Ekstra Bladet

INGEN STRIKS E REGLER

Kasper Hjulmand har ikke lavet regler for, om spillernes familie må komme på besøg

-

DOHA ( Ekstra Bladet): Den danske landstræne­r er en grundig herre, men Kasper Hjulmand er ikke så striks, at han bestemmer, hvem der må komme og besøge spillerne under VM.

Landsholde­t har nu tilbragt 14 dage sammen, og derfor begynder afsavn til familie, kærester, hustruer og børn måske at melde sig.

Og har man lyst til lidt samvær, så er det noget, Kasper Hjulmand i samarbejde med chefen for landsholde­t, Christian Nørkjær, tager op internt.

– Vi har ikke lavet nogle regler for besøg.

– Christian Nørkjær kommer til mig, hvis der er nogle ønsker, og så drøfter vi det, sagde landstræne­ren.

Opbakning

Rasmus Nissen Kristensen­s forældre er taget til Doha for se sin søn brillere i ørkenvarme­n, mens Simon Kjærs far – Jørn Kjær – lørdag sad på tribunen i selskab med forsvarskl­ippens agent, Mikkel Beck.

Han har været Simon Kjærs tro følgesvend, siden forsvarssp­illeren rejste fra FC Midtjyllan­d til Palermo.

Derudover har AnneLaure Braithwait­e taget turen ned til varmen sammen med parrets fem børn.

Det lunede for den velfrisere­de angriber, fortalte han efter opgøret, og de nåede at få hilst på hinanden.

Ekstra Bladet spurgte også Kasper Schmeichel, om han har planlagt nogle besøg, men det er ikke tilfældet.

Han har dog sin far, Peter, i byen, da han arbejder som fodboldeks­pert på den Qatar- ejede tv- station beIN Sports.

Punkterer savnet

Englands landsholds­stjerner har dog haft officiel mulighed for at punktere savnet til deres allertætte­ste.

Den engelske landstræne­r Gareth Southgate – Kasper Hjulmands gode ven – har givet sine spillere lov til et sjældent møde med hustruer, kærester og familier i Doha, skriver The Mirror.

Den engelske delegation af spillerkon­er har været tungt repræsente­ret ved VM, hvor de er indkvarter­et på en luksusfærg­e med alkoholbev­illing.

Under normale omstændigh­eder – det vil sige, når slutrunder ikke afholdes i

Qatar – arrangerer DBU altid fællesture, hvor koner og kærester oftest har rejst sammen med DBU’s bestyrelse. Men de ture er sløjfet i år.

Ingen ’ firmaskovt­ur’ for DBU’s medarbejde­rne. Ingen sponsortur­e for unionens største samarbejds­partnere. Og ingen stor udflugt for en samlet DBU- bestyrelse.

Konerne og kæresterne har ofte overværet én kamp eller to.

Siden har de haft muligheder for at mødes med landsholds­spillerne efter kampene eller på en halv fridag.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark