Ekstra Bladet

Udspillet efter tidlig mavepuster

-

0-1 Alhonso Davies ( 2) 1-1 Andrej Kramaric ( 36) 2-1 Marko Livaja (44) 3-1 Andrej Kramaric ( 70) 4-1 Lavro Majer ( 90+ 4)

Kroatiens viceverden­smestre viste lovende takter, da holdet slog Canada 4- 1 ved VM.

Alphonso Davies scorede efter kun 68 sekunder Canadas første VM- mål nogensinde, men Kroatien var i perioder fremragend­e og scorede alle fire mål i åbent spil.

Canada har med nederlaget udspillet sin rolle ved VM.

Drømmestar­t

Kroatien topper efter sejren gruppe F med fire point og en bedre målscore end Marokko. Belgien har tre point, inden holdet torsdag brager sammen med Kroatien.

Canada fik en drømmestar­t på opgøret, da Bayern München- profilen Alphonso Davies efter 68 sekunder pandede Tajon Buchanans præcise indlæg fra højre i nettet.

Det var en klar oprejsning for Davies, der brændte et straffespa­rk i første gruppekamp, og en historisk scoring. Det var således Canadas første scoring nogensinde ved en VMslutrund­e.

Ligesom mod Belgien gik Canada uimponeret til værks mod den forsvarend­e viceverden­smestre i en generelt livlig og afvekslend­e indledning.

Efter godt 25 minutter trillede Andrej Kramaric bolden i nettet efter godt kroatisk spil, men scoringen blev korrekt underkendt for offside.

Hoffenheim- angriberen skulle dog ikke vente mere end ti minutter, inden han jublede over et godkendt mål. Efter en stærk kroatisk periode blev canadierne spillet tynde.

Kombinatio­nerne flød igen lige før pausen, og efter forarbejde af forsvarssp­illeren Josip Juranovic huggede angriberen Marko Livaja fladt Kroatien på 2- 1.

Canada knoklede optimistis­k på fra anden halvlegs start, men efter 70 minutter blev luften taget ud af nordamerik­anerne.

Kramaric lynede for anden gang i kamp efter oplæg af Perisic.

Canada satsede alt til sidst, og det gav plads til indskifted­e Lovro Majer, der lukkede ballet.

 ?? FOTO: MARKO DJURICA/ RITZAU SCANPIX ?? Kroatien kom for alvor i gang ved VM. Det jubler Luka Modric over.
FOTO: MARKO DJURICA/ RITZAU SCANPIX Kroatien kom for alvor i gang ved VM. Det jubler Luka Modric over.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark