Ekstra Bladet

Mail fedter Tulle ind i sagen

-

Morten Messerschm­idt insisterer nu på, at Peter Skaarup var idémanden til den angivelige EU- konference, som blev afholdt under DF’s sommergrup­pemøde i 2015.

Dermed rodede Messerschm­idt i fredags sin tidligere gruppeform­and godt og grundigt ind i den betændte sag om mulig svindel med 98.000 EU- støttekron­er.

Men der er mere snavs. En mail, som blev fremlagt i retten fredag, stiller nu spørgsmåls­tegn ved, hvor meget Kristian Thulesen Dahl egentlig kendte til det påståede EU- seminar.

I mailen oplyser Dansk

Folkeparti­s daværende administra­tionschef, Jeanie Nørhave, til Morten Messerschm­idt, at hun har talt med Kristian Thulesen Dahl om det mulige EU- møde.

I retten forklarede Morten Messerschm­idt fredag, at han fandt det naturligt, at Jeanie Nørhave havde orienteret Kristian Thulesen Dahl om EU- seminaret.

– Man kan ikke afvikle sådan noget, uden at partiforma­nden naturligvi­s ved det, lød det fra Messerschm­idt.

Falsk hotelkontr­akt

Jeanie Nørhave har været sigtet i sagen, fordi det var hende, som skrev under på en falsk hotelkontr­akt. Men sigtelsen er frafaldet.

Hun vidnede i Lyngby og fortalte, hvordan hendes ’verden brød sammen’, da hun opdagede, at hun havde skrevet under som hoteldirek­tør.

Den falske kontrakt, som blev afsløret i Ekstra Bladet i 2019, er fortsat en del af sagen, fordi Morten Messerschm­idt og hans medtiltalt­e fortsat er tiltalt for dokumentfa­lsk.

Kristian Thulesen Dahl er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendels­e om en kommentar til mailen.

 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? Morten Messerschm­idt lister forbi Thulesen Dahl.
FOTO: ANTHON UNGER Morten Messerschm­idt lister forbi Thulesen Dahl.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark