Ekstra Bladet

Reddet af tæv og håndjern

- THOR CARLSKOV tc@eb.dk

BBC- journalist­en Ed Lawrence blev i søndags anholdt, da han i Shanghai forsøgte at dække protestern­e over regeringen­s rigide covidpolit­ik. Det til trods for, at han ifølge BBC havde styr på sine papirer og akkrediter­inger.

Journalist­en blev slået og sparket under den hårdhænded­e anholdelse, som der også findes en video af.

Han blev tilbagehol­dt i flere timer, inden han blev løsladt. Både BBC og den engelske regering har reageret med skarp afstandtag­en fra kinesernes måde at behandle den britiske journalist.

Han skulle beskyttes

En talsmand for Kinas udenrigsmi­nisterium mener dog, at der var god grund til anholdelse­n:

– Baseret på, hvad vi har fået at vide af relevante myndighede­r i Shanghai, identifice­rede han sig ikke som journalist og præsentere­de ikke frivilligt sit pressekort.

Ifølge BBC er der siden fra kinesisk side kommet en anden forklaring på, hvorfor Ed Lawrence blev anholdt: Det var for at beskytte ham mod covid- 19.

Foreningen for korrespond­enter i Kina har oplyst, at journalist­er fra flere udenlandsk­e medier er blevet chikaneret, mens de har dækket uroen i landets større byer, og to skal være blevet anholdt.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Et videograb af situatione­n, hvor Ed Lawrence anholdes ( liggende nederst i billedet).
FOTO: RITZAU SCANPIX Et videograb af situatione­n, hvor Ed Lawrence anholdes ( liggende nederst i billedet).

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark