Ekstra Bladet

’ MEGET INDIVIDUEL­T’

NICKLAS BENDTNER, Ekstra Bladets VM- ekspert, ser ingen problemer i, at spillerne får besøg af deres bedre halvdele og familier i landsholds­lejren i Qatar Fik ikke besøg

- DANIEL NØJSEN

Landstræne­r Kasper Hjulmand har ikke lavet nogen faste regler for familiebes­øg i landsholds­lejren under VM i Qatar, har han fortalt.

Dermed er der også muligheder for, at de danske spillere efter nu 14 dage sammen kan få noget samvær med familie, kærester, hustruer og børn. Og det kan være tiltrængt for nogle, fortæller Ekstra Bladets VM- ekspert, Nicklas Bendtner.

– Det er meget individuel­t, hvordan man har det med det. Der er nogle, der vil få noget af at være sammen med deres børn og koner, og så er der nogle, der ikke vil, fortæller den tidligere landsholds­angriber.

– Nogle har været sammen længe, og det er deres livsstil at være sammen med familien, og så kan det være rart at have dem tæt på.

Kan fjerne fokus

Men kan det ikke være med til at fjerne fokus midt i en altafgøren­de periode, hvor det danske landshold skal forsøge at leve op til forventnin­gerne og spille sig til et godt resultat ved en VM- slutrunde?

Ikke hvis du spørger Nicklas Bendtner.

For mig giver det god mening, at de må ses med familierne, når de ikke træner. Det er der slet ikke noget galt i.

Personligt var det dog ikke et behov, han selv havde, når han var afsted til EM og VM.

– Jeg havde ikke besøg til nogle af de slutrunder, jeg var til. Min familie var der, men dem så jeg ikke rigtig. Kæresten så jeg slet ikke, haha. Det var heller ikke så interessan­t, og det havde jeg ikke rigtig brug for.

Det betød dog ikke, at angriberen ikke havde behov for trække stikket en gang imellem.

– Jeg kunne godt lide at komme uden for hotellet og lave lidt andre ting. Det var rart. At man ikke kun skulle være på hotellet, men kunne få lov til at gå en tur, spille en runde golf, bordtennis eller noget computer.

– Men man går jo meget i en zone, hvor det hedder træning, evaluering og forberedel­se. Og når du så får din fritid, så bliver den brugt med drengene på at spille forskellig­e spil og bare hygge sammen.

Alligevel er det noget helt specielt at være til en slutrunde, fordi man er i en boble, der ikke sådan for alvor bliver brudt på trods af eventuelle familiebes­øg eller andre fritidsakt­iviteter.

’ Hviler meget’

– Man hviler også meget på hotellet, fordi man er enormt bevidst om, hvor stort en slutrunde er, og hvor stort et udstilling­svindue det også er for især yngre spillere.

– Alle vil præstere på 100 procent i kampene, og det kræver derfor også meget hvile, hvor man bare slapper af med en film eller serie, siger VM- eksperten.

Til VM i Qatar er Ramus Nissens Kristensen­s forældre taget til Doha for at se deres søn i aktion, ligesom Simon Kjærs far, Jørn Kjær, lørdag sad på tribunen under opgøret mod Frankrig.

Også Anne- Laure Braithwait­e er rejst ned i ørkenvarme­n sammen med parrets fem børn for at se Martin Braithwait­e. Det er dog mere begrænset med familiebes­øg i den danske lejr, end hvad der ellers er kutyme. Inden VM- starten meddelte DBU således, at man ville begrænse tilstedevæ­relsen i Qatar, og derfor sløjfede unionen også beslutning­en om at finansiere en tur til ørkenstate­n for spillerkon­erne. dn@ eb.dk

Jeg kunne godt lide at komme uden for hotellet og lave lidt andre ting

 ?? FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN ?? – Jeg havde ikke besøg til nogen af de slutrunder, jeg var til, fortæller Nicklas Bendtner.
FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN – Jeg havde ikke besøg til nogen af de slutrunder, jeg var til, fortæller Nicklas Bendtner.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark