Ekstra Bladet

SENDER ADVARSEL

SELVSIKRE AUSTRALIER­E: – Vi kommer ikke til at gå på banen for at satse på det point, vi har. Vi vil besejre Danmark, siger Ajdin Hrustic Kendte ansigter

-

DOHA ( Ekstra Bladet): Det virker så hyggeligt, så afslappet og familiært at træde ind på australier­nes træningsan­læg, et stenkast fra det velkendte Aspire Academy i udkanten af Doha.

Den store reklamevæg med ’ Socceroos’ og ’ give it 100’ viser med al tydelighed, at her har vi en modstander, der måske ikke kan præsentere de fineste fodboldadr­esser på verdenskor­tet. Til gengæld har de noget, som andre misunder dem.

– Vi er som en stor familie.

– Vi hjælper hinanden og har skabt et sammenhold, som kun er blevet stærkere, desto mere vi er sammen.

– Det kan godt være danskerne har et højt, individuel­t niveau hos enkelte spillere med mange i top fem- ligaerne.

– Det kan vi ikke prale med, men vi har en meget stærk holdånd, siger Ajdin Hrustic, der er en af de ganske få spillere fra top- femligaern­e i Europa.

– På trods af, at vi kan nøjes med ét point mod Danmark, så bliver det helt afgørende, at vi presser dem, konstant er aggressive.

Mathew Ryan starter

– Vi ved, vi skal arbejde meget hårdt og dedikeret for at få et resultat.

– Men vi må ikke slappe af og give Danmark ro, forklarer Ajdin Hrustic.

Det gyldne symbol på den stærke holdånd illustrere­s meget passende ved, at Martin Boyle er den anden spiller på podiet.

Han kom skadet til VM. Måtte give op og blev opereret i knæet. Alligevel er han blevet hos holdkammer­aterne i Qatar. Mandag kæmpede han sig med to krykker på podiet for at fortælle om den støtte, han kan yde sit hold ved at blive ved VM. Australien har kun én gang tidligere gået videre fra gruppespil­let.

Det var ved VM i Tyskland for 16 år siden.

FC Københavns Mathew Ryan er sikker starter i morgen.

Det ventes OB’s Joel King ikke at være.

Han har endnu ikke fået spilletid.

Der er også en chance for at se den tidligere FC Midtjyllan­d- spiller Awer Mabil på banen.

Han er blevet skiftet ind i begge kampe ved VM.

På sidelinjen for Australien sidder i øvrigt den tidligere Brøndby- træner, René Meulenstee­n, der nu er assisteren­de landstræne­r.

FCK’s fysiske træner, Andrew Clark, er i øvrigt udlånt til Australien­s landshold under VM.

Vi må ikke slappe af og give Danmark ro

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Den tidligere Brøndby- træner René Meulenstee­n er nu assistent for Australien. Her får han en lille snak med FC Midtjyllan­ds tidligere kantspille­r Awer Mabil.
FOTO: LARS POULSEN Den tidligere Brøndby- træner René Meulenstee­n er nu assistent for Australien. Her får han en lille snak med FC Midtjyllan­ds tidligere kantspille­r Awer Mabil.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark