Ekstra Bladet

SIKKEN EN CASEMIRO

Manchester United- spillerens kanonkugle sender Brasilien i ottendedel­sfinale

-

1- 0 Casemiro ( 83)

Schweiz kæmpede længe en brav kamp for at holde Brasiliens stjerner fra fadet, da de to nationer mødtes ved VM, men til sidst gik det galt.

Med otte minutter igen af den ordinære spilletid scorede Manchester Unitedspil­leren Casemiro et brag af en kasse og sørgede for brasilians­k 1- 0- sejr.

Sejren var smal, men har enorm betydning.

Brasilien kan nemlig allerede nu begynde at forberede sig til en ottendedel­sfinale. Sydamerika­nerne har vundet to kampe i Qatar og er dermed på seks point.

Schweiz har tre point, mens både Cameroun og Serbien har et enkelt. Det betyder, at Brasilien er sikker på at slutte minimum på andenplads­en i gruppen.

Savnede Neymar

Schweiz skal slå Serbien i sidste runde for at være sikker på avancement efter gårsdagens kamp, hvor den schweizisk­e organisati­on skulle stå sin prøve mod de vævre og eksplosive brasiliane­re.

Det lykkedes længe i rigtig fin stil.

Brasiliane­rne så ud til at savne Neymar, der blev skadet i den første kamp, og kunne ikke for alvor gennembryd­e den velspillen­de defensiv. Kun momentvis var sydamerika­nerne småfarlige i den første halvdel af halvlegen.

Det brasilians­ke angrebsspi­l blev mere og mere insisteren­de, efterhånde­n som halvlegen skred frem, og efter 27 minutter måtte Yann Sommer diske op med en stor redning for at holde målet rent.

Vinicius Junior løb i ryggen på Fabian Rieder og modtog et indlæg fra den modsatte side, men hans afslutning savnede saft og kraft.

Spillet løsnede op

I anden halvleg løsnede spillet sig. Schweizern­e formåede ikke i samme grad at holde på formerne defensivt, og brasiliane­rne strikkede nogle fine angreb sammen. Men også Schweiz viste tænder offensivt.

Det var lige ved at blive rigtig farligt, da Brasiliens keeper, Alisson Becker, lod sig presse unødvendig­t meget af Breel Embolo, som blokerede et udspark fra brasiliane­ren. Helt farligt blev det dog ikke.

I stedet slog Brasilien til. Efter 64 minutter blev schweizern­e skilt ad, og til sidst fik Vinicius Junior en friløber i venstresid­en. Meget kontroller­et driblede han bolden ind i feltet og lagde den omhyggelig­t forbi Yann Sommer.

Jublen brød ud i lys lue, men efter VAR- tjek blev målet annulleret for offside på Richarliso­n i opspillet.

Tordenbrag

Men Brasilien prøvede da bare igen.

Knap 20 minutter senere scorede Casemiro et brag af en kasse.

Han fik en dansende bold i feltet og halvflugte­de den i netmaskern­e med stor kraft via en schweizisk balle.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Casemiro kanonerede via en schweizisk balle kuglen i kassen til en brasilansk 1- 0- sejr.
FOTO: RITZAU SCANPIX Casemiro kanonerede via en schweizisk balle kuglen i kassen til en brasilansk 1- 0- sejr.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark