Ekstra Bladet

’ NOGEN VED JO NOGET’

En kammerat til 53- årig mand, der blev dræbt af mindst 60 knivstik, savner svar på, hvorfor hans ven skulle dø på så brutal vis Hvorfor skulle han dø?

- AMALIE A. ERIKSEN ae@ eb.dk

Ubesvarede spørgsmål plager fortsat en nær kammerat til en 53- årig mand, der blev fundet dræbt med mindst 60 knivstik i sit lille, idylliske hus i Vordingbor­g i starten af oktober.

– Jeg savner stadig svar på, hvorfor han skulle dø på så makaber vis, siger vennen, der har kendt offeret hele livet.

Udmeldinge­n kommer, efter de tre unge drabssigte­de på henholdsvi­s 18, 20 og 22 år mandag gik med til en frivillig fristforlæ­ngelse. Det betyder, at de skal sidde varetægtsf­ængslet for drabet i yderligere fire uger.

Alle tre nægter sig skyldige i de alvorlige anklager.

Sønderknus­te venner

Kammeraten fortæller til Ekstra Bladet, at den 53årige mand blev bisat fra Vordingbor­g Kirke for to en halv uge siden.

Jeg savner stadig svar på, hvorfor han skulle dø på så makaber vis

– Der var mange mennesker i kirken, og folk var knuste, fortæller vennen til Ekstra Bladet.

Men selvom han nu har fået sagt sit sidste farvel, kan han stadig ikke affinde sig med sin livslange vens dystre skæbne.

– Nogen ved jo noget. En har ført den kniv, og jeg ville bare ønske, at vi snart kunne få en forklaring på, hvorfor han skulle dø på sådan en brutal måde. Det giver ikke mening for os andre, før vi har fået den historie, siger han.

Sydsjællan­d og LollandFal­sters Politi oplyser, at man fortsat efterforsk­er drabet og derfor ikke kan kommentere sagen eller motivet for den grusomme handling yderligere.

Fundet af kollegaer

Det var to kollegaer, der fandt liget af den 53- årige om morgenen mandag 3. oktober, da de undrede sig over, at han ikke var mødt op på arbejde som vanligt.

De besluttede sig derfor for at køre hjem til ham i hans hus på en almindelig villavej i Vordingbor­g, hvor de gjorde det grusomme fund.

– Det ville sidde i mig hele mit liv, hvis det var mig, der havde fundet ham sådan, siger den nære ven.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r blev den dræbte 53- årige mand sidst set i live om aftenen lørdag 1. oktober, da han spiste middag med sine tre voksne børn.

– Han havde fortalt mig om en aftale, han havde sent lørdag aften, efter han havde spist med sine børn. Mig bekendt mødte han aldrig op, har kammeraten tidligere udtalt til Ekstra Bladet.

 ?? FOTO: PER RASMUSSEN ?? En nær ven beskriver den dræbte som glad, smilende, altid velklædt og pligtopfyl­dende.
FOTO: PER RASMUSSEN En nær ven beskriver den dræbte som glad, smilende, altid velklædt og pligtopfyl­dende.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark