Høvdingebold på lille bane

Ron Da Costa tager i sine samtaler og lektioner udgangspunkt i de miljøer, hans elever kender. Når han sidder sammen med unge bandefolk fra muslimske miljøer, taler han for eksempel med dem om pigerne derhjemme, som studerer og får succes. De piger bliver tandlæger, advokater og læger.

Og han prikker til fyrene: – Jeg siger til dem, at når I kommer ud, gider de piger så at gifte sig med en kriminel bandefyr? Det får dem til at lytte. Jeg har fanget deres opmærksomhed, for vi har taget udgangspunkt i noget, som har betydning i deres liv.

Reflektions- øvelse

Han fortæller, at han i fængslets sportshal tidligere har arrangeret høvdingebold for mange indsatte – også bandefolk og rockere. Men det var en øvelse, som skulle få dem til at reflektere. Først skulle de spille høvdingebold på en badmintonbane.

– De sagde, Ron, vi kan da ikke spille på en så lille bane. Det gider vi ikke, fortæller han.

Men det gjorde de, og øvelsen gik ud på gradvist at udvide banens størrelse.

– De forstod dynamikken, at man føjer noget nyt til, her udvider vi banens størrelse, og når det sker, opstår der nye dimensioner til spillet, siger han.

På samme måde som de skal udvide deres horisont og bygge en selvforståelse op i deres liv. I takt med at man tilfører noget nyt, ser man nye muligheder, nye veje.

– Og kan en af de veje være ud af kriminalitet?

– Det kan være en af mulighederne, siger han.