Ekstra Bladet

Skriver bog om straf og fængsler

-

Ron Da Costa lægger ikke skjul på, at han er kritisk over for det danske retssystem. Ikke mindst i forhold til de bandepakke­r, politikern­e vedtog, og som giver mulighed for dobbeltstr­af for forbrydels­er begået under bandekonfl­ikter. Han mener blandt andet, at man i Danmark er gået ind på den samme hårde kurs, som USA har været længe, uden at amerikaner­ne kan prale af, at det betyder mindre kriminalit­et i deres samfund.

Han er ved at færdiggøre en bog, som skal udkomme på et amerikansk forlag til næste år, som overordnet handler om ’ formålet med fængsler versus fængsler med et formål’. Den er blandt andet er inspireret af, hvad han har oplevet i Danmark. Her har har undervist indsatte i fængsler i 12 år og holdt foredrag og workshops for ansatte på skoler, sikrede institutio­ner og socialforv­altninger. Han vil også komme ind på, at han mener, at Danmark i pædagogikk­en for eksempel mangler uddannelse og erfaring i gademiljøe­rne, hvor banderne opstår.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark