VM- løgnen om de døde
Mørketal
Spørgsmål om antallet af døde og om dødsårsager har Qatar afvist at svare på i mange år
I KRIG er sandheden det første offer. Det samme gør sig gældende omkring VM i Qatar, som har krævet tusinder af ofre. På grund af modstand fra styret kommer vi aldrig tæt på sandheden om de døde migrantarbejdere.
Men nu har vi dog fået afdækket en del af løgnen. FIFA og chefen for Qatars VMkomité, Hassan Al- Thawadi, har til bevidstløshed hævdet, at ’ kun’ tre migrantarbejdere er døde på selve stadionbyggerierne, og at ’ kun’ i alt 37 med relation til stadionbyggerierne er døde.
I ET interview med en engelsk tv- station siger Hassan Al- Thawadi nu, at mellem 400 og 500 er døde i forbindelse med byggerierne. Han kender ikke det nøjagtige tal, men alligevel siger han patetisk, at et dødsfald er et for meget.
Det sagde han også, da Ekstra Bladet i oktober sidste år besøgte ham på hans kontor i Al Bidda Tower i Doha, hvorfra han har udsigt til flere af de otte VM- stadioner.
– Mit problem med at tale om antal af døde er, at det gør mig meget utilpas. Ethvert dødsfald er et mistet liv. Det er et tab af en far eller en mor, en bror eller en søster. Det gør mig virkelig utilpas, sagde han dengang og lagde hånden på hjertet.
HAN HAR dog skjult de reelle tal, og det samme har myndighederne i Qatar. Vi ved heller ikke, hvordan han definerer de 400 til 500. Er de døde på selve stadionbyggeriet? Er de døde, mens de lagde asfalt i over 40 graders varme, eller er de døde i køjen efter at have arbejdet i alt for mange timer i den voldsomme hede?
Da Al- Thawadi og hans folk i VM- komitéen så, at hans udtalelser gik verden rundt, rykkede de i går eftermiddag ud med en præcisering. Nu var de over 400 dødsfald spredt ud over hele Qatar og fordelt på forskellige brancher. Det er en sang, vi har hørt før. Altså mere uklarhed.
Spørgsmål om antallet af døde og om dødsårsager har Qatar afvist at svare på i mange år. Blandt andet derfor florerer der mange forskellige tal omkring døde migrantarbejdere i Qatar, siden landet i december 2010 fik tildelt årets slutrunde.
VI VED,
at den engelske avis The Guardian har talt sig frem til, at 6751 migrantarbejdere fra en håndfuld lande, Bangladesh, Nepal, Pakistan, Indien og Sri Lanka, er døde i Qatar siden december 2010. Her er der ikke kun tale om VM- byggerier, men byggerier generelt. Det er blandt andet metro, lufthavn, motorveje, hoteller og boligkomplekser. Alt sammen byggerier, som er nødvendige, for at den lille ørkenstat kan huse verdens største sportsbegivenhed. Der er dog migrantarbejdere fra indtil flere håndfulde lande, som ikke er regnet med. For eksempel fra de afrikanske lande. Et andet tal, som blandt andet Amnesty International har citeret, er, at 15.021 ikkeqatarer er døde i Qatar mellem 2010 og 2019. Igen ved vi ikke noget om omstændighederne eller om dødsårsagerne.
VM BLIVER spillet på de dødes grave. Derom hersker der ingen tvivl. Men den fulde sandhed om døden i Qatar får vi aldrig.
Et andet emne, som Hassan Al- Thawadi ikke brød sig om at diskutere, da Ekstra Bladet besøgte ham sidste år, var, hvorvidt Qatar er en fodboldnation. Det fastholdt han, at landet er, men VM har vist noget andet.
De 1500 ultras iklædt hjemmeholdets trøjer, som står bag det ene mål ved Qatars kampe, er fra Libanon, Egypten og Syrien. De er købte fans til lejligheden. Ved åbningskampen mod Senegal havde halvdelen af Qatars fans forladt Al Bayt Stadium allerede tidligt i anden halvleg. Qatar var bagud, og så smuttede qatarerne. Det er ikke en VM- værtsnation værdigt.