Ekstra Bladet

’ HIMMELRÅBE­NDE STUPIDT’

JULEKNAS: Stribevis af danske kendisser er stort set enige om, at det er en overreakti­on at bortskamme ’Alletiders Julemand’, og at slette- udviklinge­n er uheldig

- KASPER D. KOPPING kk@ eb.dk

Hvilket Pyrus- hold er du på?

Det svære valg har mange danskere skulle tage stilling til i den seneste uges tid, når de over kaffemaski­nen på jobbet eller hjemme ved spiseborde­t har diskuteret om TV 2’s julekalend­er.

TV 2 valgte nemlig i sidste uge at fjerne Pyrus- julekalend­eren ’ Alletiders Julemand’, fordi den angiveligt kan virke stødende i 2022. Blandt andet mener man hos tv- stationen, at skildringe­n af visse mennesker og kulturer i julekalend­eren er forældet.

I sangen ’ Gi’ mig guf og gi’ mig godter’, som vises flere gange fordelt over julekalend­erens 24 afsnit, danser børn rundt klædt ud som flødebolle­r. Børnene er malet sorte i ansigtet, og det kaldte en seer for ’ blackfacin­g’.

I en scene i afsnit 8 bliver tre drenge skældt ud og dyppet i blæk, fordi de driller en dreng med hans hudfarve.

Vanvittigt woke?

Siden har debatten raset ikke mindst på sociale medier, hvor det virker til, at beslutning­en har delt vandene og splittet danskerne på holdninger.

For er det okay, at man fjerner gammelt tv- materiale, fordi vi i dag er blevet klogere og befinder os i en ny og mere woke tid, eller bør man lade fortid være fortid og blot tale om den – ikke handle drastisk?

Skuespille­r Jeanne Boel spillede med i alle fire Pyrus- julekalend­ere og den enkelte Pyrus- film, der kom ud, hvor hun gav den som sekretæren Josefine Brahe.

Hun er på det sidste hold: – Jeg synes, det er trist. Hvis man føler, man har et problem, så kunne man have startet med at ringe til Martin Miehe- Renard ( forfatter og instruktør, red.) og sige:

– ’ Vi har et problem – kan du hjælpe os med at fjerne det her? Men det gjorde man ikke’, lyder det fra Jeanne Boel.

– Er du i din alder lidt mere tykhudet end dine yngre skuespille­rkollegaer?

– Ja, det må jeg jo konstatere, at jeg åbenbart er. Så kan jeg spille kortet, at det jo var en anden tid og at jeg er fra en anden tid. Og det var en anden tid, men vi kommer til at se mere af det her, tror jeg.

– Kan du ikke forstå, at der er nogen, der kan blive krænket over et ’ blackface’ – altså en person, der er malet sort i hovedet og klædt ud som flødebolle?

– Nej. Så skal man virkelig grave dybt, fastslår hun.

– Man kan ikke fjerne fortiden. Man kan tale om den, og vi skal diskutere, hvad der var rigtigt og forkert, og hvad man ikke gør mere – og hvorfor man ikke gør det mere.

– Man skal ikke hælde klorin ud over det hele, så det forsvinder, og så har det bare aldrig eksisteret, fastslår Jeanne Boel.

 ?? ??
 ?? ?? JOHNNY HANSEN, KANDIS- FORSANGER: Jeg kan ikke blive forarget, for sådan var det jo dengang, de optog det. Sådan var den tid. I dag ville man jo ikke gøre det.
JOHNNY HANSEN, KANDIS- FORSANGER: Jeg kan ikke blive forarget, for sådan var det jo dengang, de optog det. Sådan var den tid. I dag ville man jo ikke gøre det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark