Ekstra Bladet

DET O MÆND NÆGTER SIG SKYLDIGE

-

Tiltalen mod de to fætre lyder mere præcist på voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje samt blufærdigh­edskrænkel­se. Ifølge anklageskr­iftet skulle de to mænd efter fælles forståelse have voldtaget kvinden. De skulle have haft samleje med kvinden og ført hendes hænder til at masturbere dem begge.

Ydermere er den 38- årige tiltalt for at have haft analt samleje med kvinden og blufærdigh­edskrænket hende ved at slikke hendes bryst og befølt hendes kønsdele med hænderne.

Alt dette skulle være foregået uden samtykke fra kvinden, som på grund af alkoholind­tag ikke var i stand til at modsætte sig handlinger­ne. Begge nægter sig skyldige i tiltalen.

I tirsdags forklarede den 32- årige i retten, at han var sikker på, at kvinden selv havde ønsket samleje med ham efter en aften med flirten, og at de havde stoppet samlejet, da hun ikke længere havde lyst. Han forklarede desuden, at han næste morgen var vågnet til sexlyde fra den anden side af dobbeltsen­gen, som han havde delt med fætteren.

– Der bliver jeg ærlig talt irriteret, jaloux og chokeret. Det er mig, der har gået og kysset med hende hele aftenen, og så ligger de kraftedeme derovre og hygger, forklarede han i retten.

På samme tid forklarede den 38- årige fætter, at han på intet tidspunkt havde rørt ved kvinden, men blot var vågnet til, at hun lå i sengen imellem ham og fætteren.

Der forventes at falde dom i sagen i december.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark