Ekstra Bladet

KVIT DE DÅRLIGE VANER

NY BOG: Spiser du for meget? Eller er du for meget på Facebook? Så kan du med fordel begynde at rydde op i den uhensigtsm­æssige adfærd, opfordrer terapeut

- RUNE MELCHIOR SJØRVAD rms@ eb.dk

De fleste drømmer om at slippe af med en eller flere dårlige vaner for altid.

Dårlige vaner smadrer nemlig ofte mere, end man umiddelbar­t er bevidst om – og de spinder et net af negative tråde ud til andre områder af ens liv.

Men tager du fat i bare én dårlig vane, vil det påvirke dit liv positivt. Som ringe i vandet, der bevæger sig længere ud end først antaget.

Ovenståend­e positive budskab kommer fra den erfarne terapeut Magnus Maimonide, der er aktuel med bogen ’ Vind over vanerne – Seks enkle trin til at slippe dårlige vaner og få et bedre liv’.

Ifølge Magnus Maimonide er der hjælp at hente, hvis du eksempelvi­s vil holde op med at bide negle, overspise eller bekymre dig unødigt. Du kan også få hjælp, hvis du tjener for få penge, har en dårlig vane i dit parforhold, går for sent i seng, bruger for meget tid på sociale medier og fjernsyn, skælder for meget ud på dine børn eller noget helt andet.

I bogen trækker Magnus Maimonide trækker på de tusindvis af konsultati­oner, han har haft som terapeut

– og han understreg­er, at det ikke er nødvendigt at afsætte flere år til et langstrakt forløb, hvor man går i ’ navlepille­nde psykoterap­i’ for at opnå konkrete resultater.

– Er det din erfaring, at det afskrækker folk; at de tror, de skal ligge på en briks og krænge deres hjerte ud i mange år for at opnå resultater?

– Ja, der er virkelig mange, der dropper at gå i terapi, fordi de enten er bange for det eller ikke gider. Og jeg kan egentlig godt forstå, at det ikke er alle, der orker at rode op i deres fortid. Jeg forstår udmærket, at det ikke er alle, der kan overskue eller har lyst til det, siger terapeuten og tilføjer:

– Heldigvis behøver man overhovede­t ikke at rode op i fortiden for at komme nogle dårlige vaner til livs. Jeg har dog alligevel et afsnit i bogen, der hedder ’ Arven fra mor og far’. Man kopierer nemlig typisk en dårlig vane fra sin mor eller far, så det kan være fint at blive bevidst om, at der er en grund til, at man gør, som man gør.

Man kopierer nemlig typisk en dårlig vane fra sin mor eller far

 ?? ??
 ?? ?? Bogen er netop udkommet.
Bogen er netop udkommet.
 ?? PR- FOTO: FORLAGET MUUSMANN ?? Magnus Maimonide.
PR- FOTO: FORLAGET MUUSMANN Magnus Maimonide.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark