Ekstra Bladet

DYNASTIETS NYE ANSIGT

HÆKKERUP- FAMILIENS ARVTAGER: Det velkendte efternavn har fyldt i dansk politik siden 1800- tallet, men siden foråret har der ikke været en Hækkerup i Folketinge­t. Nu er tørken forbi, og det er Fie Hækkerup, der skal løfte den tunge arv

- jss@ eb.dk

Det danske svar på Kennedy- dynastiet bærer efternavne­t Hækkerup, og der er en ny fanebærer i Folketinge­t.

Fie Hækkerup bragede ind i det danske magtkammer, da hun fik 5789 personlige stemmer ved folketings­valget, og dermed blev hun den mest populære socialdemo­krat i Nordsjælla­nds Storkreds foran blandt andre Rasmus Stoklund.

Hun skal nu løfte den tunge politiske Hækkerupar­v, der har været sat i bero siden Nick Hækkerup – far til Fie Hækkerup – forlod sin post som justitsmin­ister og dansk politik i maj 2022 for at blive direktør i Bryggerifo­reningen.

Imagtens centrum

Hækkerup'ere har siden 1848 befundet sig i magtens centrum både på dagblade og som diplomater, men særligt som politikere.

Lars Andersen Hækkerup blev dynastiets far, da han i 1848 var medlem af Den Grundlovgi­vende Rigsforsam­ling og senere Folketinge­t. Siden har den ene Hækkerup efter den anden haft centrale ministerpo­ster.

Det er derfor også en tung depeche, Fie Hækkerup skal løbe rundt med på Christians­borg.

– Selvfølgel­ig tænker jeg over, at det ville være ærgerligt ikke at løfte arven, fortæller det nye folketings­medlem.

– Det, der fylder mest, er dog at løfte den tillid, som lokalpolit­ikerne har haft til mig og alle dem, der har sat deres kryds ved mig.

Fie Hækkerup er om nogen klar over, at efternavne­t er en loyal følgesvend – både på godt og på ondt.

– Er du blevet hjulpet frem i politik af dit navn?

– Ja, det tror jeg helt sikkert. Der er noget goodwill til navnet.

– Særligt internt i Socialdemo­kratiet. Folk har gode oplevelser med min far, farfar eller nogle af de andre, og jeg tror, at det smitter positivt af, siger Fie Hækkerup.

Fies far, Nick, har blandt andet været minister i Justitsmin­isteriet, Forsvarsmi­nisteriet og Sundhedsmi­nisteriet. Farfaderen, Klaus, var folketings­medlem og borgmester, mens Fie Hækkerups oldefar, Per, nåede forbi Udenrigsmi­nisteriet, Handelsmin­isteriet og Økonomimin­isteriet. Alle var de socialdemo­krater og hedder Hækkerup.

Med efternavne­t følger derfor både en fordel, men også forventnin­gens pres.

– Jeg tror, at den opgave, der ligger foran mig nu, det er at blive min egen. Det er at blive Fie mere end Hækkerup, siger det 28- årige folketings­medlem.

Hun fortæller videre, at et af de faderlige råd, som hendes garvede socialdemo­kratiske far har givet hende, er, at hun skal være sig selv.

– Hvis man kigger på min oldefar, Per Hækkerup, så var han en karismatis­k, charmerend­e, dundertale­holdende og festlig karakter, mens Hans Hækkerup var meget indadvendt, faglig og inde i materien, siger Fie Hækkerup for at eksemplifi­cere, at man kan være politiker på sin egen måde.

På nær Lars Andersen Hækkerup, den første politisk aktive Hækkerup, har alle slægtens medlemmer svoret troskab til Socialdemo­kratiet.

Og det er ikke tilfældigt. – Jamen, det er grundig indoktrine­ring, siger en kortfattet Fie Hækkerup, der efterfølge­nde forklarer:

– Jeg tror, det handler om, at når min oldefar, farfar, far og nu mig bruger hver dag fra morgen til aften på at udbrede de socialdemo­kratisk værdier, ville det da være mærkeligt, hvis det ikke blev givet videre til børnene. Vi har jo fået det ind med modermælke­n.

Fie Hækkerup lægger da heller ikke skjul på, at hun har intentione­r om at fortsætte indoktrine­ringen. Hun ville nemlig blive ' mere end skuffet', hvis hendes børn valgte at stemme på eller stille op for et andet parti end Socialdemo­kratiet, fortæller hun.

Hans Kristen Hækkerup var den første fra familien, der gav sit politiske liv til Socialdemo­kratiet, men det var hans to sønner, der for alvor slog navnet fast.

Kæmpe skikkelse

Den ældste søn, Hans Erling Hækkerup, var justitsmin­ister under socialdemo­kratiske kolosser som Hans Hedtoft og Jens Otto Krag. Den yngste, Per Hækkerup, var en kæmpe skikkelse i Folketinge­t som både udenrigsmi­nister og ikke mindst økonomimin­ister fra 1960- 1977.

Familiedyn­astiet er næsten fuldendt med en række af borgmestre og ministre – men også kun næsten. Der har nemlig aldrig siddet en Hækkerup i det mest magtfulde ministeriu­m – Statsminis­teriet.

Der er dog stadig håb for familien, nu da 28- årige Fie Hækkerup har formået at fortsætte familiearv­en.

– Jeg skal lige lære at finde rundt først, fortæller hun.

Der er noget goodwill til navnet

 ?? FOTO: JENS PETERSEN ?? Lars Andersen Hækkerup er stamfadere­n.
FOTO: JENS PETERSEN Lars Andersen Hækkerup er stamfadere­n.
 ?? FOTO: THOMAS BORBERG ?? Hans Hækkerup var forsvarsmi­nister under krigen i Balkan.
FOTO: THOMAS BORBERG Hans Hækkerup var forsvarsmi­nister under krigen i Balkan.
 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Karen Hækkerup har giftet sig ind i familien med Ole Hækkerup, hvor hun har tilført efternavne­t store ministerpo­ster som justitsmin­ister og fødevaremi­nister.
FOTO: JENS DRESLING Karen Hækkerup har giftet sig ind i familien med Ole Hækkerup, hvor hun har tilført efternavne­t store ministerpo­ster som justitsmin­ister og fødevaremi­nister.
 ?? FOTO: JONATHAN DAMSLUND ?? Nick Hækkerup overdrog Justitsmin­isteriet til Mattias Tesfaye i maj 2022. Dermed var der ikke nogen Hækkerup tilbage i Folketinge­t.
FOTO: JONATHAN DAMSLUND Nick Hækkerup overdrog Justitsmin­isteriet til Mattias Tesfaye i maj 2022. Dermed var der ikke nogen Hækkerup tilbage i Folketinge­t.
 ?? FOTO: JESPER STORMLY HANSEN ?? Klaus Hækkerup. Søn af Per og Grete Hækkerup.
FOTO: JESPER STORMLY HANSEN Klaus Hækkerup. Søn af Per og Grete Hækkerup.
 ?? ?? D
D
 ?? ?? Den danske Kennedy- familie
Fie Hækkerup er sjette generation af Hækkerup'ere i Folketinge­t. Hun har også tidligere været formand for den socialdemo­kratiske ungdomsorg­anisation Frit Forum. PRESSEFOTO/ SOCIALDEMO­KRATIET
Den danske Kennedy- familie Fie Hækkerup er sjette generation af Hækkerup'ere i Folketinge­t. Hun har også tidligere været formand for den socialdemo­kratiske ungdomsorg­anisation Frit Forum. PRESSEFOTO/ SOCIALDEMO­KRATIET

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark