FLERE RAMMES SENT I LIVET
Sygdommen epilepsi rammer hvert år mange ældre. Der er flere årsager til, at man udvikler sygdommen, men det er vigtigt, at den behandles, så anfaldene kommer under kontrol
De fleste raske mennesker har normalt fuld kontrol over deres egen krop, men rammes man af epilepsi, kan man opleve, at evnen til at kontrollere egen krop kortvarigt nedsættes eller forsvinder.
Nogle er født med epilepsi, men en betydelig del rammes først af sygdommen og begynder at få anfald senere i livet.
– Når man har epilepsi, er der nogle områder i hjernen, der begynder at arbejde på egen hånd. Det vil eksempelvis sige, at man pludselig kan miste kontrollen over ben og arme i forbindelse med et anfald, indtil balancen i hjernen er genoprettet, forklarer dr. med. Anne Sabers, der arbejder som overlæge på epilepsiklinikken på Rigshospitalet.
– Anfaldene tager typisk et par minutter, og nogle gange kun sekunder.
Skader på hjernen
Selv om man har været rask hele livet, kan man udvikle epilepsi, hvis man for eksempel rammes af en skade på hjernen.
– Vi kan alle sammen blive ramt af epilepsi. Typisk kommer epilepsien, hvis man har fået en skade på hjernen, f. eks. efter store slag mod hovedet, en hjerneblødning, blodprop eller hjernebetændelse.
– Når skaden er helet op, efterlader det ar på hjernen, og det kan resultere i, at det pågældende sted i hjernen kan få tendens til leve sit eget liv og til tider give epileptiske anfald, siger Anne Sabers og fortæller, at der også er arvelige årsager til, at man kan blive ramt af sygdommen.
Flere symptomer
– Der er findes også epilepsi, hvor der er tale om en genetisk årsag til anfaldene. De tilfælde starter ofte i barndommen, og det er blandt andet her, man kan være overfølsom over for skiftende lys.
Der er ifølge overlægen flere tegn, man skal være opmærksom på, når det gælder epilepsi.
– De mest almindelige symptomer er, at man bliver fraværende for sine omgivelser, smasker eller må
Pludseligt opstået epilepsi hos voksne giver store begrænsninger for den enkelte
ske sidder og stirrer ud i luften. Der kan også være automatiske bevægelser i hænderne, der ikke er helt naturlige. Ofte vil man være sig selv efter et par minutter og være lidt desorienteret og træt, siger Anne Sabers.
– Den anden type kan se lidt mere voldsom ud. Det er, hvor man kan falde om og få krampe i hele kroppen. Det ser ud på den måde, at man først kan blive
Man kan pludselig miste kontrollen over ben og arme
helt stiv i kroppen, hvor arme og ben strækker sig ud. Samtidig kan man komme til at afgive nogle lyde, fordi man presser luften ud af lungerne. Efterfølgende vil man ryste over hele kroppen. Typisk vil vedkommende falde i søvn og vågne op igen efter 10- 30 minutter, fortsætter hun.
Som med mange andre sygdomme er behandling afgørende for, at man kan leve et normalt liv med epilepsi.
Pludselig død
Sygdommen kan være farlig, hvis den ikke behandles, men kan også være årsag til, at man under et fald kommer alvorligt til skade.
– Der findes tilfælde, hvor det ene anfald afløser det andet og ikke vil stoppe af sig selv. Det kan ske i akut tilknytning til en nytilkommen skade på hjernen, eller hvis en person med epilepsi ikke har taget sin medicin. Det er potentielt livsfarligt og kræver akut indlæggelse og behandling.
– Der findes også et sjældent fænomen: pludselig uventet død ved epilepsi.
Det er typisk, hvor der har været et anfald under søvnen, og hvor hjernen mister kontrollen over andre livsnødvendige funktioner ved åndedræt og hjertefunktion, siger Anne Sabers..
– Det sker dog kun for en af ca. 10.000 personer med epilepsi, fortsætter hun.
Øget angst
På epilepsiklinikken oplever hun ofte, hvordan epilepsi kan påvirke livskvaliteten hos dem, der rammes.
– Pludseligt opstået epilepsi hos voksne giver store begrænsninger for den enkelte.
– Først og fremmest vil der være mange lægebesøg i en periode, hvor man forsøger at finde årsagen, så man kan komme i den korrekte behandling.
– En anden vigtig ting er, at man eksempelvis får karantæne mod at køre bil.
Det har stor betydning for folks livskvalitet.
– En del oplever også øget angst, fordi de er bange for at få anfald.
– Det kan betyde, at de ikke tør være alene hjemme eller sove alene, siger Anne Sabers.
Medicin og operation
Lægevidenskaben er så langt i dag, at behandlingsmulighederne for epilepsi er gode, forklarer hun
– Der findes 22 forskellige medikamenter, der alle kan skabe stabilitet i hjernen. Grunden til, at der findes så mange forskellige typer medicin, er, at forskellige mennesker har det bedre med én type end en anden.
Men der findes også andre behandlingsformer.
– I de tilfælde, hvor medicin ikke virker tilstrækkeligt, kan man eventuelt operere.
– Det kræver, at man præcist kan afgrænse og fjerne det område i hjernen, hvor epilepsien udgår fra. Man anvender også elektrisk nervestimulation og diætbehandling.
– Målet med behandlingen er helt overordnet, at der ikke skal være nogen anfald eller bivirkninger. Og jeg vil sige, at vi kommer i mål med det hos to tredjedele af patienterne, siger Anne Sabers.