DR2 kl. 20.00
I den store VM- julekalender gemmer opgøret mellem Japan og Spanien sig bag en af de første låger. Det er sidste spilledag i gruppe E, og opgøret afvikles samtidig med Tysklands kamp mod Costa Rica. Nu skal de endelige placeringer i gruppen fordeles. Det stærke spanske landshold må påtage sig favoritværdigheden, men japanerne har før gjort det godt ved slutrunder og også denne gang overrasket positivt ved at besejre Tyskland 2-1 i 1. spillerunde. Men er det asiatiske mandskab også stærkt nok til at vinde over Torres og de øvrige spanske verdensstjerner?