Ekstra Bladet

DØD I TRAFIKULYK­KE

Den tidligere italienske cykelstjer­ne Davide Rebellin døde på stedet, da han under en træningstu­r blev ramt af et køretøj

- DANIEL NØJSEN dn@ eb.dk

En tragedie har ramt cykelverde­nen.

Den tidligere italienske cyklestjer­ne Davide Rebellin har således mistet livet, efter han blev ramt af en lastbil under en træningstu­r i byen Vicenza. Det skriver den italienske avis Il Messaggero og flere andre medier i landet.

Føreren af lastbilen skulle ifølge avisen have kørt videre efter kollisione­n, men det vides på nuværende tidspunkt ikke, om føreren var klar over, at en ulykke havde fundet sted.

Il Messaggero skriver videre, at Rebellin døde på stedet, og det italienske politi efterforsk­er nu den tragiske ulykke.

Flere store sejre

Davide Rebellin vandt flere store sejre i løbet af sin karriere og er blandt andet kendt for sin formidable sæson i 2004, hvor han vandt Amstel Gold Tace, Fléche Wallone og LiègeBasto­gne- Liège.

Karrieren led dog et knæk, da han i 2008 blev testet positiv for doping i forbindels­e med OL i Beijing. Efter to års karantæne genoptog han karrieren, men kom aldrig til at køre på et World Tour- hold igen.

De seneste to sæsoner har han været tilknyttet det italienske kontinenta­lhold Work Service Marchiol Vega og erklærede i januar, at 2022- sæsonen ville blive hans sidste.

Hans sidste løb blev Gran Premio Bruno Beghelli 16. oktober.

Davide Rebellin blev 51 år gammel.

 ?? FOTO: JENS DRESLING/ RITZAU SCANPIX ?? Davide Rebellin blev 51 år.
FOTO: JENS DRESLING/ RITZAU SCANPIX Davide Rebellin blev 51 år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark