Ekstra Bladet

SAMMEN MED HUGO PÅ DØDSNAT SOM ET MARERIDT

- THOMAS TREO PERNILLE CHRISTENSE­N JONAS SAND Jeg blev paranoid og fik angst og var ked af det. Det er noget, der kommer til at præge mig resten af mit liv tom@ eb.dk

Hugo Helmig er død.

Den danske popsanger og søn af popstjerne­n Thomas Helmig samt forfatter og tidligere fotomodel Renée Toft Simonsen blev kun 24 år. Hugo Helmig gik bort 23. november, men først i går bekræftede familien det tragiske dødsfald.

Dødsårsage­n er ikke oplyst.

’ Fuld af håb’

Sangeren døde tidligt sidste onsdag i sin lejlighed i København. Thomas Helmig var til stede på sønnens dødsnat.

I et oplag på Instagram skriver Hugo Helmigs far følgende:

’ På dit alt for korte livs sidste aften sad vi to sammen i sofaen i din lejlighed. Vi spiste og så ’ Notting Hill’, og vi snakkede, og vi snakkede. Du var så fuld af håb, drømme og planer for fremtiden. Jeg var hos dig hele natten, og mens du sov, gav dit lille hjerte op.’

’ Lever videre’

58- årige Thomas Helmig fortsætter:

’ Og nu er du så pludselig ikke ’ her’ længere, men lever videre et sted ’ Dybt inde i mit hjerte’, hvor jeg vil bære dig med ømhed, stolthed og betingelse­sløs kærlighed resten af mit liv. Jeg er så uendeligt taknemmeli­g for hvert eneste sekund, jeg fik sammen med dig.

For evigt – far.’

’ Sødme og mod’

På Hugo Helmigs egen Instagram- profil har hans familie også beskrevet deres store tab. De skriver blandt andet:

’ Hugo Helmig havde et alt for kort, men godt liv, der har sat sig spor i mange mennesker. Hugo ville gerne have været hos os, og han havde mange planer og håb for fremtiden. Hans liv og virke som musiker lever videre i de mennesker, der

kendte ham og kendte til ham. Hugos person var gennemsyre­t af humor, quirkiness, talent, sødme, visdom og mod, og han vil blive så uendeligt savnet for altid.’

Teksten er underskrev­et ’ Kh Hugos familie’.

Kæmpede med angst

Hugo Helmig lagde ikke skjul på, at han havde haft det hårdt de seneste år, hvor han kæmpede med angst og stofmisbru­g.

Det tvang ham til at sætte karrieren på pause på ubestemt tid sidste efterår.

I foråret 2020 fortalte sangeren åbent om sine dæmoner og kampen mod stofferne i et eksklusivt interview med Ekstra Bladet. Dengang havde han været stoffri i et halvt år.

– Det har været en meget hård periode i mit liv. Jeg har kæmpet for at komme af med mit misbrug. Det var frygteligt at leve i. Jeg blev paranoid og fik angst og var ked af det. Det er noget, der kommer til at præge mig resten af mit liv, forklarede Hugo Helmig.

Sangeren debuterede med singlen ’ Please Don't Lie’ i 2017. Den blev det års mest spillede sang i dansk radio.

I en kort karriere udsendte han efterfølge­nde debutalbum­met ’ Juvenile’ og en stribe andre udgivelser uden den store kommerciel­le succes.

Ikke mistænkeli­gt

Ikke mindst minialbumm­et ’ Lulu Vol. 1’ fik dog ros af flere anmeldere og blev udnævnt til årets bedste danske album i Ekstra Bladet i 2020.

En talsmand for Københavns Politi bekræftede onsdag i sidste uge over for Ekstra Bladet, at politiet havde været til stede i området, hvor Hugo Helmig boede.

– Vi har i morges ( 23. november, red.) været til stede i gaden. Vi kan ikke oplyse om hvorfor, men der er ikke foregået noget mistænkeli­gt, lød meldingen fra Københavns Politi.

Hugo Helmig blev torsdag 1. december begravet i sin hjemby, Aarhus.

MERE PÅ DE NÆSTE SIDER

 ?? FOTO: ANITA GRAVERSEN ?? Blodets bånd
Thomas og Hugo Helmig på scenen sammen under en koncert i Aarhus i sommeren 2018 – sønnen gik i sin fars store fodspor.
FOTO: ANITA GRAVERSEN Blodets bånd Thomas og Hugo Helmig på scenen sammen under en koncert i Aarhus i sommeren 2018 – sønnen gik i sin fars store fodspor.
 ?? FOTO: ERNST VAN NORDE ?? Sangeren blev torsdag begravet i Aarhus, hvor han var født og boede størstedel­en af sit korte liv.
FOTO: ERNST VAN NORDE Sangeren blev torsdag begravet i Aarhus, hvor han var født og boede størstedel­en af sit korte liv.
 ?? FOTO: JONAS OLUFSON ?? Hugo Helmigs familie er i dyb sorg.
FOTO: JONAS OLUFSON Hugo Helmigs familie er i dyb sorg.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark