Ekstra Bladet

SÅ KAN HAN LÆRE DET

STUDSGAARD LANDER MILLIONJOB En af de mest kritisered­e topembedsm­ænd i minkskanda­len, Henrik Studsgaard, scorer 1.350.000 kroner i sit nye job i Esbjerg Kommune

- BRIAN WEICHARDT bw@eb.dk

Kritikken fra Minkkommis­sionen haglede ned over tidligere departemen­tschef i Miljø- og Fødevaremi­nisteriet Henrik Studsgaard.

Den ene grove forseelse efter den anden blev linet op i kommission­ens konklusion­er, men alt det behøver Studsgaard ikke længere at tænke på.

Fin løn

Med sit skift til jobbet som direktør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune stopper Medarbejde­r- og Kompetence­styrelsen yderligere undersøgel­ser af minkskanda­lens topfigur.

Studsgaard­s løn i det nye job er også ganske fornuftig: 1.350.036 kroner om året.

Dertil kommer et pensionsbi­drag på 20,74 pct. Det oplyser Esbjerg Kommune til Ekstra Bladet.

Det er en mindre nedgang fra jobbet som departemen­tschef. Her inkassered­e han senest 1.780.000 millioner kroner, men det var også inklusive et særligt engangsved­erlag for 2020 – året for minkskanda­len – på 75.000 kroner.

Men trods nedgangen burde der stadig være penge nok i lønningspo­sen til, at de stigende smørpriser ikke behøver at bekymre ham.

’ Har taget ansvaret på sig’

Ifølge Esbjerg Kommune har Studsgaard været til to samtaler, inden han landede direktørjo­bbet. Og her var minkskanda­len også oppe at vende.

Om det forløb skriver kommunen til Ekstra Bladet:

’ Henrik Studsgaard har taget ansvaret på sig, og han lægger ikke skjul på, at der blev begået en fejl. Det har han redegjort for over for ansættelse­sudvalget på en tilfredsst­illende måde.’

Minkkommis­sionens digre rapport kommer imidlertid frem til, at Studsgaard begik meget mere end ’ en fejl’. Der er retteligt tale om en lang liste af kardinal- brølere.

For det første havde Studsgaard – ifølge eget udsagn – ikke lovlighede­n af minkudrydd­elsen ’ top of mind’ ( øverst i hukommelse­n, red.), da den blev diskuteret på et centralt møde med regeringst­oppen 3. november 2020.

Han reagerede heller ikke, da han så statsminis­ter Mette Frederikse­n annoncere den ulovlige udryddelse dagen efter.

Han godkendte også et brev til minkavlern­e med det ulovlige påbud om at slå alle mink ned 6. november. Og så godkendte han også et forkert citat i en pressemedd­elelse to dage senere. Det fik samlet set kommission­en til at konkludere, at ’ Henrik Studsgaard har begået tjenestefo­rseeelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspl­igten og legalitets­princippet’. Efter den kradse kritik fra kommission­en blev Studsgaard hjemsendt.

 ?? FOTO: JONATHAN DAMSLUND ?? Henrik Studsgaard til afhøring i Minkkommis­sionen. Nu har han scoret et gyldent job.
FOTO: JONATHAN DAMSLUND Henrik Studsgaard til afhøring i Minkkommis­sionen. Nu har han scoret et gyldent job.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark