- I syv år kunne jeg ikke sove
Lotte Lambæk gennemlevede en voldsom og ensom kamp med søvnen, da hun efter et kræftforløb blev ramt af kronisk søvnløshed
Det kom med et slag. Hun havde netop afsluttet knap ni måneders behandling for brystkræft, da søvnløsheden ramte.
– Dagen efter, jeg var blevet erklæret færdigbehandlet, kom det væltende ind i mit liv. Jeg havde klaret hele mit sygdomsforløb rigtig fint – samtidig med at jeg arbejdede som nyhedsgrafiker. Måske havde det forløb holdt mig oppe, for søvnløsheden kom bragende lige der, hvor det blev afsluttet. Det var helt vildt voldsomt, fortæller Lotte Lambæk, der bor i □sbjerg og arbejder som selvstændig grafiker og kunstner.
Det var i 2007. Først syv år senere, hvor hun deltog i et tv- program om hjælp til søvnløshed, begyndte hun at finde frem til nogle af de metoder, der i dag hjælper hende med at tackle søvnproblemerne. Men det fortsatte i mange år med voldsomme problemer med at få søvn.
– Jeg kunne pludselig kun sove højst 15 minutter ad gangen – så vågnede jeg med et sæt. Nærmest med et chok. Nogle nætter fik jeg ingen søvn overhovedet, andre nætter sov jeg i alt omkring to timer i små intervaller, og de allerbedste nætter kunne jeg snige mig op på op til tre en halv times søvn, fortæller hun.
Fortalte det ikke til andre
– Jeg humpede gennem min dagligdag, men klarede mit arbejde som grafiker. Jeg fortalte ingen af kollegerne om det, for jeg var nervøs for, at man kunne sætte spørgsmåltegn ved min indsats. Det var dumt, for i dag kan jeg godt se, at min chef og kolleger helt sikkert ville have kastet alt ind for at hjælpe mig, siger hun og fortæller, at hun klarede sig flot og vandt flere priser for sit arbejde, mens hun om dagen holdt facaden og viste humør.
Men om natten kæmpede hun en desperat og forgæves kamp med søvnen.
– Når jeg stod op om morgenen efter en af de værste søvnløse nætter, var jeg rigtig, rigtig ked af det – og også lidt bange, fordi jeg vidste, hvad det kunne have af konsekvenser for min krop og liv. Men jeg var jeg den type, der kunne kravle gennem dagen, selv om jeg var umådeligt træt, siger Lotte Lambæk, der i løbet af arbejdstiden fandt udveje, når trætheden tog overhånd.
Sov på toilettet
Når den overmandede hende i kontortiden, kunne hun finde på at gå på toilettet og lægge sig på gulvet og tage fire minutter med lukkede øjne – og få lidt styrke til at fortsætte arbejdsdagen, fortæller hun.
– Jeg kunne holde humøret nogenlunde, men om aftenen blev jeg lidt trist igen, fordi jeg vidste, hvilken ensom kamp der lå forude.
– For det er virkelig meget ensomt ikke at kunne sove. Og når jeg kæmpede stadig mere desperat for at sove, begyndte min hjerne at spille mig et puds. Jeg begyndte at bebrejde mig selv, mens min hjerne gentog: Hvad er du dog for et menneske, Lotte, at du ikke engang kan finde ud af at sove? Det kan alle andre. Men du kan ingenting finde ud af!
– Jeg vidste godt, at de tanker er et udtryk for, hvor svækket ens hjerne og fornuft bliver, når den ikke får den nødvendige hvile og restitution. Og at det netop er præcis det, der gør, man ikke kan sove. At det værste, man overhovedet kan gøre, er at lade desperationen tage over. Det gør det bare værre og værre.
Prøvede alt
Lotte Lambæk prøvede selvfølgelig samtlige råd, hun overhovedet kunne støve op, siger hun:
– De råd er faktisk rigtig gode, men de er mest til mennesker,
Jeg kunne pludselig kun sove højst 15 minutter ad gangen