Ekstra Bladet

14 tips til en bedre søvn

-

1 Stå op på samme tid hver morgen alle ugens syv dage – også selv om du ikke har sovet ret meget.

2 Hold soveværels­et i en – for dig – behagelig temperatur ( for de fleste vil det være omkring 16-18 grader), og luft godt ud. Sørg også for at have både en god seng, dyne og pude, der passer til dig.

3 Hav ikke computer eller mobiltelef­on i soveværels­et. Det blå lys forstyrrer din krop og hjernes evne til at producere søvnhormon­er.

4 Brug et mørkt gardin, så sollys/gadelamper og lignende ikke vækker dig.

5 Undgå middagslur for sent på dagen. □n lur er ellers helt fint, hvis du ikke har fået sovet syv- otte timer om natten. Men undgå at falde i søvn for sent på dagen eller foran tv. Gå i stedet i seng, hvis du er træt.

6 Undgå større kaffeforbr­ug om eftermidda­gen, og undgå koffeinhol­dige drikke som kaffe, te og cola om aftenen. Undgå også alkohol om aftenen.

7 Undgå om muligt at spise efter klokken 20 – især søde, salte eller fede spiser. Hav gerne et glas vand på natbordet.

8 Vær fysisk aktiv, få frisk luft og socialt samvær om dagen – men gear helt ned om aftenen.

9 Undgå sport og lignende de sidste tre timer før sengetid, og tag eventuelt et varmt bad, inden du går i seng.

10 Sluk lyset straks, når du går i seng.

11 Forsøg med forskellig­e afspænding­steknikker, eller lyt til stille, beroligend­e musik, som du kan lide. Hav eventuelt et apparat, som slukker af sig selv efter en vis tid.

12 Hvis du ikke kan sove eller vågner og ikke kan falde i søvn igen, så STÅ OP! Prøv at lade være med at stresse over, at du ikke kan sove.

13 Gå IKKE i panik over at ligge søvnløs. Det er helt normalt at være vågen flere gange i løbet af søvnperiod­en. Fokuser ikke på, hvor få timer du nu kan sove, og hvor frustreren­de dine søvnproble­mer er. Læs i stedet en bog, eller lav noget andet afslappend­e. Når du føler dig søvnig, kan du gå tilbage til sengen og give søvnen et skud mere.

14 Forsøg at hold reglen: Sengen er til søvn og sex – ikke andet.

Kilder: Rigshospit­alet og søvnforske­r, ph.d. og lektor Birgitte Rahbek Kornum

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark