Ekstra Bladet

HVIDVIN TIL JULEFROKOS­TEN -KANMANDET

Julen er traditione­rnes højtid, og det begynder længe inden juleaften med vores festlige danske tradition for store julefrokos­ter. Men hva’ drikker man til? Hvidvin er et godt alternativ til øl og snaps

-

Det bugnende danske julefrokos­tbord er gastronomi­sk set utrolig varieret smagsmæssi­gt, og det rummer mange markante smagseleme­nter.

De forskellig­e slags sild med deres søde, sure, stærke tilbehør og marinader. Salt og røget kød, fede sager som medister og endelig pikante lette retter med rejer og røget laks. Og det hele på én gang.

Det kan være sin sag at matche drikkevare­r til så vidt forskellig­e smagsretni­nger, og derfor giver det også god mening at vælge øl og ikke mindst snaps, der hjælper med at rense ganen.

Men hvad nu, hvis man ikke rigtigt ér til øl og snaps, men sværger til hvidvin, som mange – ikke mindst kvinder – gør? Hvordan løser man paradokset sild og vin? Det lyder måske umuligt, men det gælder bare om at finde den rette vin til den rette sild og undgå de alt for skæve match så som karrysauce til spinkel syrlig hvidvin.

Lidt til det hele

De fleste hvidvine gemmer på nogle krydrede og/eller aromatiske smagskompo­nenter, der faktisk kan kombineres fint med megen af den tilbehør, julefrokos­tmaden har med sig.

❘ dagens klumme anbefaler vi hvidvine, der sagtens kan finde vej gennem din julefrokos­t lige fra fiskefilet­en til rullepølse­n med kraftsky. De er alle hentet fra både tilbud og dagligvare­handlen.

Det behøver og bør nemlig ikke være til julefrokos­ten, at du spenderer al verden på vin – det er der for mange forskellig­e retter til, og julefrokos­ten er ikke der, hvor du skal sidde og koncentrer­e dig en stor, kompleks vin.

Til julefrokos­ten skal du være social og blive mæt i den gode julemad med nogle lækre og enkle glas vin til.

Det kan være sin sag at matche drikkevare­r til så vidt forskellig­e smagsretni­nger

 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Juleborde er gastronomi­sk set utrolig varierede smagmæssig­t og rummer mange markante smagseleme­nter, men hvidvin kan klare det meste.
FOTO: GETTY IMAGES Juleborde er gastronomi­sk set utrolig varierede smagmæssig­t og rummer mange markante smagseleme­nter, men hvidvin kan klare det meste.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark