DET PÅVIRKER DIT SØVNMØNSTER
– Nyt studie viser overraskende sammenhæng mellem spise- og sovevaner, fortæller søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum
Langt de fleste har oplevet endeløse nætter, hvor vi vender og drejer os i timevis uden at kunne falde i søvn, mens vi bliver stadig mere desperate. Det sker oftest natten før dagen, hvor det er særlig vigtigt at være frisk og udhvilet.
Det er ganske naturligt, men hvis det sker ofte og over længere tid, kan der være god grund til at finde ud af, hvordan man kan ændre det, siger hjerne- og søvnforsker, lektor ved Københavns Universitet Birgitte Rahbek Kornum.
Hun har siden 2009 forsket i søvn, og hun møder mange myter og misforståelser om, hvad en god nattesøvn er.
– Rigtig mange klager for eksempel over, at de vågner flere gange i løbet af natten og derfor ikke har sovet godt. Men det passer ikke! Man kan sagtens være vågen om natten og stadig have god søvn. Det handler bare om, at man får omkring syv- otte timers søvn i døgnet, og derfra kan man så fordele søvnens timer hen over døgnet eller tilrettelægge sine sengetider, som det passer en bedst. Og selv om man vågner midt i et sovecyklus, så fortsætter søvnen blot, selv om man har været vågen. Man starter ikke forfra på at skulle ind i en ny cyklus. At undlade at spise efter klokken 20 havde en overraskende stor effekt
– Til gengæld er bekymringer om, at man ikke får sovet godt, i sig selv være med til at gøre et eventuelt søvnproblem endnu værre siger, forklarer hun.
– Hvorfor er det så vigtigt at sove godt?
– Fordi hjernen i vågen tilstand uafbrudt bliver bombarderet med signaler, indtryk og impulser – også selv om man har lukkede øjne og sidder helt stille. Den har derfor brug for syv- otte timers søvn, så den kan restituere og rense sig selv, genopbygge netværker og lagre ny viden de rigtige steder.
– Kan man vænne sin hjerne til at have brug for kortere søvntid?
– Man har lavet mange forsøg for at finde ud af, om man kan spare søvn. For eksempel ved at sove ti minutter hver anden time eller på anden vis. Men svaret er nej! Hjernen har brug for syv- otte timer.
– Hvad med en såkaldt powernap.
Hjælper det?
– Tidligere troede man, det var smart med få intense minutters søvn – men nej, der er intet power i det. Og det er dumt at stille sit vækkeur til en middagslur på en halv time, for så bliver man vækket i den dybe søvn, hvorfra det er svært at vågne.
– Hvilken ny søvnforskning overrasker dig især?
– Det er endnu ikke offentliggjort, men hovedkonklusionen i et meget stort studie fra USA er, at hvis man kan holde sig til at have kalorieindtag i de 12 timer mellem klokken 8 og 20, hjælper det overraskende godt på ens søvnkvalitet og evne til at falde i søvn. Studiet er lavet med en stor gruppe midaldrende, almindelige mennesker med de tilhørende småskavanker og måske prædiabetes, og nogle var på vej til at få nogle livsstilssygdomme.
– □fter at have fulgt de 12 timers ’spisevindue’ var de generelt blevet sundere, og de sov betydelig bedre. At undlade at spise efter klokken 20 havde en overraskende stor effekt.
– Alle de råd, der findes til at sove bedre – virker de egentlig?
– Man kan ikke være sikker, for vores søvn er meget forskellig. Men de er værd at prøve, hvis man har søvnproblemer og aldrig før har prøvet at følge nogle af de råd.
– Det vigtige er, at man ikke går i panik, hvis man har svært ved at sove. Panik og bekymringer gør det kun værre. Og du skal vide, at det ikke gør noget, hvis du ikke får sovet en nat en gang imellem – og at det er helt almindeligt at vågne om natten. Det betyder intet for din sundhed på længere sigt.
– Kan du ikke sove, så stå op. Det værste er at ligge der i sengen og ærgre sig. Forsøg at gøre noget rart i stedet. Hyg dig, læs, drik noget vand, gå lidt rundt. Nyd det – og håb så på, at du bliver søvnig og kan gå ind i seng igen. Og fortsætter problemerne over længere tid, så gå til læge, da søvn er nødvendig for din sundhed.