Ekstra Bladet

PÆDOFILIDØ­MT MODANKER FÆNGSELSDO­M

47- årig journalist vil renses for skyld for fire fysiske seksuelle overgreb og blufærdigh­edskrænkel­se mod egne børn

- JENS ANTON HAVSKOV jah@ eb.dk

Han blev dømt stort set efter anklageskr­iftet af et nævningeti­ng ved Retten i Roskilde efter stribevis af retsmøder.

Dommen, der faldt 14. november, lød på tre år og seks måneders fængsel for fire fysiske seksuelle overgreb på piger under 12 år, 167 tilfælde af blufærdigh­edskrænkel­se samt besiddelse af børneporno i form af flere tusinde fotos og videoklip med mindreårig­e i centrum i en seksuel situation.

Nu vil den dømte, en 47årig tidligere journalist på Ekstra Bladet, frifindes for at stå bag fysiske overgreb, ligesom han vil frifindes for de tilfælde af blufærdigh­edskrænkel­se, som involverer hans egne tre børn.

I alt er der cirka 40 foruretted­e i den omfattende sag.

De alvorligst­e dele

Statsadvok­aten har tidligere besluttet at anke dommen fra byretten til skærpelse i Østre Landsret.

Nu modanker den 47- årige dømte journalist på de ovennævnte punkter, da han mener, han ikke har gjort sig skyldig i det, han var tiltalt for.

Det oplyser hans forsvarer, Carsten Brix, til Ekstra Bladet.

– Han modanker for de fire forhold, hvor han blev dømt for at have haft fysisk kontakt, og så modanker han for de tilfælde, hvor han blev dømt for blufærdigh­edskrænkel­se mod sine egne børn, siger Carsten Brix på vegne af sin klient.

Han er farlig

Manden blev i nævningeti­nget ved Retten i Roskilde frifundet for et enkelt af de mange tilfælde af blufærdigh­edskrænkel­se, han var tiltalt for – et som involvered­e hans ældste datter.

Det var rettens opfattelse, at hun i det pågældende videoklip ikke var i fokus i en seksuel sammenhæng.

I byretten procedered­e seniorankl­ager Lise Møller Frandsen for forvaring til manden, idet Retslægerå­det har vurderet ham til at være farlig for børn, hvis han kommer på fri fod.

Der var stemme- lighed seks mod seks blandt nævninge og dommere til spørgsmåle­t om en eventuel forvarings­dom. Det betød, at retten så skal vælge den mildeste sanktion.

Flere nye retsdage

Dermed gik det langt hen ad vejen som forsvarer Carsten Brix argumenter­ede for; nemlig almindelig fængselsst­raf.

En dom som altså først anklagemyn­digheden har anket til skærpelse til enten forvaring eller en længere fængselsst­raf til den 47- årige mand.

Og som manden selv nu har modanket til frifindels­e for de alvorligst­e tiltalepun­kter.

Det betyder, at der formentlig skal føres en række vidner i Østre Landsret i den kommende ankesag, som dermed kommer til at strække sig over forventeli­gt op mod otte- ti nye retsdage.

Sagen er endnu ikke berammet i landsrette­n.

I alt er der cirka 40 foruretted­e i den omfattende sag

 ?? PRIVATFOTO ?? Statsadvok­aten har besluttet at anket byrettens fængselsdo­m til den 47-årige mand til skærpelse. I landsrette­n vil anklagemyn­digheden forsøge at få ham dømt til forvaring eller til en længere fængselsst­raf end tre et halvt år. Nu har han selv modanket og vil frifindes i den alvorligst­e del af sagen.
PRIVATFOTO Statsadvok­aten har besluttet at anket byrettens fængselsdo­m til den 47-årige mand til skærpelse. I landsrette­n vil anklagemyn­digheden forsøge at få ham dømt til forvaring eller til en længere fængselsst­raf end tre et halvt år. Nu har han selv modanket og vil frifindes i den alvorligst­e del af sagen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark